Previous Page  63 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 63 / 211 Next Page
Page Background

Kærlighedens konsekvenser

uden, at han tidligere var blevet gjort opmærksom på lægekandi­

daters og jordemoderelevers upassende opførsel under fødslerne

og havde endog af den grund udvist en lægekandidat fra stiftel­

sen.

Selvom bestemmelserne var blevet overholdt og den fødende

Ane »kun« var blevet undersøgt af 4 - 5 af stiftelsens lægekandi­

dater og jordemoderelever; og selvom de omkringstående havde

taget deres opgave seriøst, har stiftelsens behandling af de fattige

fødende kvinder været både ydmygende og kvindefjendsk.

Det var tilsyneladende for at undgå en sådan behandling, at

flere af selv de fattigste barselskvinder forsøgte at skaffe sig mid­

ler, så de kunne lade sig indlægge til den laveste betaling. Det

mente i hvert fald stiftelsens mangeårige inspektør, Elias Bendz. I

sin beretning for årene 1816-19 gjorde han opmærksom på, at fal­

det i antallet af fritliggende og- stigningen i antallet af de lavest-

betalende barselskvinder ikke så meget hang sammen med min­

dre fattigdom i samfundet generelt, som med at de fritliggende

skulle fungere som undervisningsmateriale for både mandlige og

kvindelige elever.11

I et forsøg på at undgå de mange undersøgelser udskød mange

fattige barselskvinder deres ankomst til fødselsstiftelsen, så de

fødte umiddelbart efter ankomsten eller endog på vejen dertil. For

at forhindre det, offentliggjorde fødselsstiftelsen i 1840 en »Ad­

varsel«, hvori barselskvinderne blev truet med fortabelse af ret­

ten til den ugentlige understøttelse, de kunne få fra stiftelsen til

deres børn, hvis de ikke ankom i god tid inden fødslen.

De mange undersøgelser af de fattige fritliggende barselskvin­

der var dog ikke alene ydmygende for dem, men tilsyneladende

også livstruende. Professor dr. med. Emmerik Ingerslev påpeger

således i sin bog fra 1915 om Den kongelige Fødselsstiftelse, at

forholdvis flere fritliggende kvinder døde på stiftelsen. Og det

skyldtes ifølge Ingerslev ikke kun, at denne gruppe af samfun­

dets fattigste var særlig sårbare, eller at de var anbragt i de mest

uhygiejniske dele af stiftelsen, men også at de udgjorde stedets

egentlige undervisningsmateriale.12

»Her myrdes Barselskvinder paa offentlig Bekostning«

I skriftet »Kjøbenhavns Fødselsstiftelse som Humanitets- og Un-

61