Previous Page  65 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 65 / 211 Next Page
Page Background

Kærlighedens konsekvenser

barselskvinder på stiftelsen, mens endnu 7 døde senere henholds­

vis på Frederiks Hospital og Almindelig Hospital.14Men 1825 var

ikke et af de år, hvor barselsfeberen florerede som epidemi, sådan

som tilfældet eksempelvis var blot 4 år senere, hvor 114 eller 13%

af de 867 fødende døde.

Af de 23 barselskvinder, der i 1825 døde på fødselsstiftelsen,

var de 17 ugifte. Kun 5 af de 23 var betalende, alle til den laveste

takst.

Døden truede ikke kun barselskvinderne, men også deres børn.

Af de 896 børn der blev født i 1825 var de 63 dødfødte, mens end­

nu 28 døde inden moderen blev udskrevet. Yderligere 12 døde på

plejestiftelsen.

Udskrivningenfr a fødselsstiftelsen

Forskellen på forholdene for den højtbetalende Cathrine og den

fritliggende Ane viste sig også med hensyn til længden af opholdet

på fødselsstiftelsen. Cathrine var indlagt i 18 dage, hvorefter hun

blev udskrevet sammen med sin datter. Ligesom de øvrige gifte

borgerkoner uden økonomisk understøttelse fra stiftelsen. Samme

dag som udskrivningen fandt sted blev hendes datter døbt Floren-

tine Betty Cathrine Henriette.

Vi ved ikke hvorfor Cathrine ønskede at føde sit barn på fødsels­

stiftelsen. Men det kan have været fordi hun frygtede fødslen og

havde tillid til den nye videnskabelige fødselshjælp, som fødsels­

stiftelsen repræsenterede. Hun kan også have hørt til de gifte

barselskvinder, der fandt det mere bekvemt at holde barselsfærd

og barnedåb på fødselsstiftelsen end i hjemmet.15 Men hvorvidt

barnedåben blev afholdt i hjemmet eller på fødselsstiftelsen er

vanskeligt at sige med sikkerhed i Cathrines tilfælde. Det almin­

deligste - også for de gifte barselskvinder - var, at børnene blev

døbt på stiftelsen. Én gang om ugen blev her afholdt fælles barne­

dåb for de børn, der var blevet født siden sidste dåbsceremoni.

Når vi ser bort fra de børn, der på grund af svagelighed blev døbt

på andre tidspunkter, var det kun en lille håndfuld af de i 1825

fødte børn, der ikke blev døbt på de fælles dåbsdage. Blandt dem

var Cathrines datter. Da de højere betalende kvinder kunne få de­

res børn døbt alene og på andre dage end de øvrige børn, er det

tænkeligt, at det var hvad Catrine valgte.

63