HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Kærlighedens konsekvenser

overflytningen. Kun nogle få blev flere dage og endnu færre i må

neder.

Mor og barns videre skæbne

Fra plejestiftelsen tog Ane tilbage til sit tjenestested hos en brænde

vinshandler i byen. Med sig havde hun Johan Peter.

Men Ane havde åbenbart ikke mulighed for at beholde ham hos

sig og fik ham derfor efter få måneder sat i pleje hos en gård

mandsfamilie Poulsen i Helsinge sogn. Understøttelsen fra stif

telsen blev herefter direkte udbetalt plejefamilien. Sandsynligvis

har den også modtaget faderens alimentationsbidrag. Han var i

hvert fald i begyndelsen af september blevet ikendt 10 rbd. sølv i

årlig betaling i 10 år for sønnens ophold.

Ligesom Ane måtte flertallet af barselskvinderne fra fødselsstif

telsen finde plejefamilier til deres børn. De kunne umuligt som

ugifte tjenestepiger, sypiger og prostituerede have deres børn hos

sig.

Ane vedblev at følge med i sit barns tilværelse. Sidst på året for

talte hun fødselsstiftelsens inspektør, at hun var misfornøjet med

plejeforældrenes behandling af Johan Peter og havde krævet ham

udleveret. Men plejefamilien havde afvist det, og gårdmand Poul

sen havde ifølge Ane sagt, at før han gik med til det, ville han

gøre en ulykke på hende eller drengen. Inspektør Bendz støttede

Ane i, at hun var berettiget til at kræve Johan Peter udleveret, og

oplyste at plejeforældrene ikke længere ville få udbetalt plejeløn.25

Om det var medvirkende til, at gårdmand Poulsen alligevel afle

verede barnet til Ane, kan vi kun gisne om, men i hvert fald med

delte hun i begyndelsen af december stiftelsens inspektør, at Jo

han Peter var anbragt hos hendes forældre, en husmandsfamilie

i Nordsjælland.

Anes omsorg for sit barn var ikke enestående. I fødselsstiftelsens

arkiv findes flere eksempler på ugifte mødre, der nøje fulgte deres

små børns opvækst hos plejefamilierne og som ofte på grund af

utilfredshed med børnenes behandling ønskede dem udleveret.

Andre mødre ønskede overhovedet ikke at sætte deres børn i pleje

af frygt for deres liv og helbred. Således den 26-årige Magdalene. 8

uger efter at hun i maj 1825 havde født en datter, bad en bekendt

til hende i et brev til inspektør Bendz, om der kunne ydes Magda-