HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Det benyttede materiale

Historien om Ane og Cathrine bygger hovedsagelig på det utrykte

materiale, der befinder sig i Den kongelige Fødsels- og Pleje-stiftel

ses arkiv i Rigsarkivet. Arkivet, der dækker perioden fra fødsels

stiftelsens oprettelse til den overgik til Rigshospitalet i 1910, rum 

mer et omfattende materiale, der ikke alene kan belyse hvordan

det var at være fødende på fødselsstiftelsen, men også kaste lys

over børnenes forhold både under opholdet på stiftelsen og hos

plejefamilier, over barselsfeberepidemierne, uddannelsen af jorde-

modereleverne, stiftelsens økonomiske forhold, ombygningerne

af stiftelsen mv. Arkivet er således en guldgrube til belysning af

den tidlige danske fødselshistorie og de forsøg, der blev gjort for

at redde de mange børn for samfundet.

I forhold til andre institutionsarkiver er fødselsstiftelsens arkiv

eller dele af det underlagt ganske særlige tilgængelighedsregler.

Da de kvinder, der fødte deres børn på fødselsstiftelsen, ifølge stif

telsens fundats blev lovet anonymitet, er protokoller, der indehol

der oplysninger om kvindernes identitet, ikke tilgængelige - hel

ler ikke efter de ellers gældende 80 år. Anonymitetsløftet blev gi

vet uden tidsbegrænsning. De dele af arkivet, der således er bånd

lagte, er stiftelsens hovedprotokoller og udsætterprotokoller. Kun

efter særlig ansøgning til Rigsarkivet og tilladelse fra Sundheds

ministeriet er det muligt for forskeren at få adgang til disse proto

koller.

Registreringen af de fødende kvinder og deres børn blev fore

taget ved et sindrigt system af numre. Således fik hver fødende

kvinde et nummer ved ankomsten til stiftelsen. Også børnene fik

ved fødslen et nummer og de af børnene, der blev »udsat«, dvs

enten kom under stiftelsens forsorg eller blev forsørget af mo

deren med understøttelse fra stiftelsen, fik yderligere et udsæt

ternummer. Eksempelvis fik Ane nr. 248, mens Johan Peter fik

nr. 243 og udsætternummeret 167. I skrivelser mv. var det disse

numre, der blev brugt.

Fødselsstiftelsens arkiv er stort set uudforsket, eller mere præ

cist formuleret, det har været uudforsket i de sidste knap 100 år. I

begyndelsen af dette århundrede har professor dr. med. Emmerik

Ingerslev gjort flittig brug af arkivet under arbejdet med to bøger

om fødselsstiftelsen: »Mathias Saxtorph og hans samtid« og »Den

Nete Balslev Wingender