HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

etatsråd Hans Kofoed.6 Sagen gjaldt Inger Margrethe. Hun havde

netop afleveret en benådningsansøgning til Curtz, og denne

skulle nu sende ansøgningen videre med kommentarer.7 Curtz

kunne anbefale hendes frigivelse »med eller uden Ægteskabs For

bindelse«, som han udtrykte det. Men han havde et problem.

I benådningsansøgningen optrådte en mand, Hans Hansen

Holm fra Nykøbing, der lovede at indgå ægteskab med Inger Mar

grethe. Det var Hans Hansen Holm, der havde konciperet brevet.

Ansøgningen peger umiddelbart på kærlighedens styrke, men bil

ledet skifter. Fængselsinspektøren er ikke begejstret for situatio

nen. Han havde talt med Inger Margrethe, som havde fortalt, at

hun efter en frigivelse ville ægte Hans Hansen Holm. Men, fort

satte Curtz, hun ved ikke om, han kan ernære hende, da hun ikke

kender hans »Forfatning og Næringsvey«. Curtz skrev derfor til

Koefoed, at hvis denne kunne udvirke en frigivelse for Inger Mar

grethe, så ville han ønske for hende, at det blev uden »Egteskabs-

Forbindelse«. Han mente, at hun måske kun i håb om frigivelse,

havde lovet at ægte Hans Hansen Holm, og at hun i et sådant ægte

skab - på friheden nær - kunne få det værre end i tugthuset . . .

»hvorpaa der haves Exempler«, sluttede Curtz.

»Hvorpå der haves Exempler«!? Var det almindeligt, at tugt

huskvinder indgik ægteskab ved frigivelsen? Kunne man måske

ligefrem købe sig en kone i tugthuset? Når Curtz var skeptisk over

for Inger Margrethes fordel ved at indgå ægteskab med en ukendt

mand, var det blandt andet på grund af hendes »stærke Legems

bygning, der gør hende egnet til Bondearbejde«, som han skrev,

og derfor ville Inger Margrethe være i stand til »eene at ernære

sig selv«. »Mesteren« i tugthuset, det vil sige vaskemesteren, havde

da også givet hende det bedste vidnesbyrd.

Der var et andet forhold, som gjorde mig specielt interesseret i

Inger Margrethes sag. I fængselsinspektør Curtz's brev stod, at

Inger Margrethe, tre måneder efter at hun indkom til tugthuset,

havde født et drengebarn. Han tilføjede logisk - »Hun kan ikke

være blevet besvangret i Tugthuset«. Inger Margrethe havde altså

født to børn. Det første, som førte hende til tugthuset, og det an

det, som hun fik i tugthuset. Var det på grund af sit nye svanger

skab, at hun reddede sig fra henrettelse? Det ville ikke være mu

ligt at henrette en gravid kvinde, uden at myndighederne samti-

Ingrid Markussen