HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

stevognen, nabokvinden, »og en del andre forsamlede«. Man kan

af udtrykket forstå, at naboerne anede, hvordan det stod til hos

Jens Mortensens. På kirkegården viste Inger Margrethe dem hen

til stedet, hun tog selv spaden og gravede ikke mere end et øje

blik, før alle kunne se barnet. Hun tog det døde barn op og lagde

det i sit forklæde, før hun bar det hjem. Men først havde forval

teren på kirkegården spurgt højt: »Hvem er Barnefaderen?« På

dette spørgsmål angav den forpinte kvinde gårdmand Peder Jen

sen i Torslunde, og sagde, at han var lige så strafskyldig som hen

de, og hvis hun skulle lide for dette, så skulle han lide lige så me

get som hende, fordi han havde tilrådet hende noget i den retning.

Da retsprocessen herefter blev sat i gang, var det Peder Jensen,

som først blev indkaldt som vidne i sagen sammen med de invol

verede husbondsfolk. Inger Margrethe sad nu i arresthuset i Ny

købing Sjælland, og der blev hun siddende i over et år, til august

måned året efter.

Under retsprocessen var det påfaldende, at ingen af de tilstede

værende på kirkegården havde hørt Inger Margrethes anklage

mod Peder Jensen - hun tog også selv sin anklage tilbage - vidste

egentlig ikke, hvorfor hun kom til at sige, det hun sagde på kirke

gården, som der står i retsprotokollen. Selv om Peder Jensen for

mentlig ikke nægtede at have haft samleje med Inger Margrethe,

så påstod han, at han var helt uvidende om hendes graviditet. Det

stod derfor hurtigt klart, at det var Inger Margrethe, der kom til

at stå med hele ansvaret for sagen. Obduktionen, der blev fore

taget af to læger, viste, at barnet havde været levende født, men

var blevet udsat for vold. Inger Margrethe nægtede. Hun forkla

rede, at hun kort før sin nedkomst var faldet ned ad et stengærde,

og siden ikke havde kunnet mærke samme liv som tidligere. Mad

moderen kunne ikke bekræfte, at hun havde hørt om et sådant

fald. En saks kom til at spille en rolle under forhørene - med den

havde Inger Margrethe klippet navlestrengen over den nat, hun

fødte - og med den kunne barnet været blevet dræbt, mente an

klageren, auditør Trojel på Annaberggård. Forsvareren, fourage

forvalter Christensen i Nykøbing, sagde derimod, at obduktionen

var så dårligt udført, at den ikke gav beviser for vold - at Inger

Margrethe havde det bedste vidnesbyrd fra sine tidligere hus

bondsfolk - også Peder Jensen. Præsten, der havde konfirmeret

Ingrid Markussen