84 / 211
På grund af domsmændenes forslag om en mild dom, var jeg
usikker på, om Inger Margrethes anden graviditet var nødvendig
for at redde hendes liv. Det viste sig, at mit første indtryk af fæng
selsinspektør Curtz's brev ikke holdt stik. Inger Margrethe ville
under alle omstændigheder have reddet livet med dommernes an
befaling i ryggen. Divergensen mellem dom og votering er imid
lertid påfaldende. Ved læsning af samtidig litteratur kan jeg kon
statere, at forholdet var generelt og at en samtidig iagttager havde
undret sig over dette forhold på samme måde, som jeg gjorde det.
Den samtidige iagttager var en englænder, der i 1781 var på
besøg i Danmark for at studere fængselsvæsen, William Coxe. I
sin senere beretning skriver han, at både i Sverige og Danmark
blev barnemord efter fødsel i dølgsmål straffet med døden - men
bl.a. de 60 kvinder, han den gang fandt siddende i tugthuset for
denne forbrydelse, tydede på, at dødsstraffen ikke blev gennem
ført. 10 Han indrømmer, at det er et problem, at han ikke forstår
landets sprog og ikke kender landets traditioner. Her står vi lidt
i den samme situation, William Coxe og jeg. Jeg forstår ganske
vist landets sprog, men har ingen at spørge, da alle involverede
parter er døde for snart 2 0 0 år siden. Jeg kan som Coxe blot kon
statere, at ikke bare Inger Margrethe, men også andre kvinder i
samtiden fik den samme behandling. Af fængselsprotokollerne
kan jeg se mønsteret: først landstingsdom og siden højesterets
dom, der begge lyder på halshugning - derefter en kongelig for
mildelsesdom til livstids straffearbejde i tugthus, og sluttelig en
kongelig benådning et eller to år senere.
Men vidste Inger Margrethe og andre kvinder, at dødsstraffen
var blevet en afskrækkelsesstraf, der kun gjaldt på papiret - forud
sat at der var formildende omstændigheder - og at kvinderne
kunne forvente at være frie igen efter en tid, hvis de opførte sig
ordentlig under tugthustiden? Jeg tvivler på det. En øjenvidne
skildring fra selvsamme år, som Inger Margrethe blev indsat i
tugthuset, omtaler en kvinde, der afventede sin henrettelse. Denne
iagttager er en sydamerikaner ved navn Francisko de M iranda.101
stadsfængslet - altså arresthuset i København - bemærkede han
under et studiebesøg en ung norsk kvinde, der græd meget. Han
fik at vide, at hun var blevet dømt af Højesteret til halshugning
for samme forbrydelse som Inger Margrethe. Han blev grebet af
Ingrid Markussen
82