Previous Page  85 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 85 / 211 Next Page
Page Background

Frigivet til ægteskab?

Mod fængselsgården synes tugthusets mure langt mere strenge end mod gaden. I

1800-tallet rummedes her kvindefængslet. Foto 1909, Det kgl. bibliotek.

kvindens situation, og hans ven og guide Carsten Anker11 gik

samme aften til kronprinsen, der rørt til tårer, lovede at redde

hende, så snart han fik eksekutionspapirerne til underskrift. Alt­

så havde ingen fortalt kvinden, at hendes domsmænd måske

havde anbefalet en helt anden dom, og at hun muligvis ville være

fri igen efter et par år. Heller ikke de to besøgende kendte en prak­

sis, hvori der indgik en kongelig benådning. Som kronprinsen

havde sagt, gik det også. Den unge norske kvinde var fri igen ef­

ter to års fængsel. Af de andre eksempler at dømme, var det for­

mentlig gået sådan selv uden Mirandas og Ankers hjælp. Forkla­

ringen er vel, at retsopfattelsen var blevet mere human under op­

lysningstiden, at lovens bogstav endnu formelt måtte følges, og

at kongen, det vil sige kronprinsen, var den eneste, som kunne

bøje den gammeltestamentligt strenge lov, indtil en lovændring

blev gennemført.12 På den baggrund er det forståeligt, hvis Inger

Margrethe har villet sikre sig gennem en ny graviditet.

83