91 / 211
Frigivet til ægteskab?
digheder, når de blev indtaget i Børnehuset i stedet for at blive
henrettet.
I gruppen »Livsfanger« var kvinder, der havde begået samme
typer af forbrydelser som i den tidligere gruppe, forsøg på at for
give deres børn, fødsel i dølgsmål, tyveri, mordbrand. Kvinderne
her var imidertid ikke blevet straffet med brændemærkning eller
kagstrygning.
I gruppen »Fanger« noteredes ikke mindre end 433 kvinder i alt
fra 1772-1778. Disse kvinder sad oftest inde på grund af betleri,
mange også for tyveri. De sad ikke længe i Børnehuset. I proto
kollen står intet om, at nogen indgik ægteskab ved frigivelsen.
Derimod vrimler det med markeringen »Døde«, hvilket viser, at
mange af dem var i en elendig forfatning. For eksempel døde af
de først optalte 50 fanger ikke mindre end 10 i løbet af den meget
korte tid, de befandt sig i Børnehuset.
I den tidligere omtalte særlige afdeling kaldet »Quindfolk med
Børn« nævnes 93 kvinder, altså i gennemsnit 15 om året. Vi må
nok regne med et stort »gennemtræk«. Kvinderne i denne afde
ling var spærret inde på grund af utroskab, betleri eller tyveri.
Flere af dem led af venerisk syge og lå i sygestuen. Det var til
denne formentlig livlige afdeling, at Inger Margrethe blev over
flyttet, da hun i november 1788 fødte sit andet barn, der blev døbt
i Børnehuskirken og fik navnet Søren. Efter Sørens død somme
ren 1789 fik hun den samme løn som før, hvilket kunne tyde på,
at hun fik lov til at blive på afdelingen, måske som amme.
Børnehuset var blevet oprettet som en institution for forældre
løse børn under Christian IV. Endnu i slutningen af 1700tallet
fandtes der en del børn. I gruppen af »Piger« omtales i 1770erne
11 børn, bl.a. en 5-årig pige, der var blevet født af en kvindelig
fange, som havde efterladt hende, da hun blev frigivet. Det oply
ses i protokollen, at pigen var hos oldfruen. lier var også en 7-
årig pige, der sammen med moderen var taget i betleri. Moderen
var død. Pigen udkom af Børnehuset tre år senere, men til hvil
ken tilværelse oplyses ikke. I Børnehuset sad ved denne tid også
to søskendepar. Den 8-årige Johanne og den 6-årige Susanne var
blevet dømt til Børnehuset »til Underviisning i deres Christen-
dom og Arbeide«. De blev indsat i 1777, nogle år efter at Struensee
havde afskaffet forældres eller arbejdsgiveres ret til at sende deres
89