94 / 211
Mirandas besøg i danskefængsler
Hvad har vi af viden om de forhold, som Inger Margrethe og an
dre kvindelige fanger levede under på denne tid? Ja, her er vi
slet ikke så dårligt stillet, som jeg først antog. Der foreligger en
aldeles udmærket øjenvidneskildring om forholdene i Blaataarn,
Arresthuset, Stokhuset og Børne- og Rasphuset fra 1787-88 , alt
så det år, hvor Inger Margrethe sidder i Nykøbing og venter på
højesteretsdommen. Det drejer sig om en dagbog, skrevet af den
førnævnte sydamerikaner Francisco de Miranda, en meget usæd
vanlig mand af »god familie og høj intelligens«, som den danske
gesandt i Sankt Petersburg skrev om ham i en hemmelig depeche
til A. P. Bernstorff.16 Miranda kom til Danmark den 19. decem
ber 1787, og opholdet varede til kort efter påske 1788. Det meste
af tiden var han i København. Der kunne skrives en helt anden
historie om kvinder, kærlighed og København på grundlag af
hans rejsedagbog. Den 38-årige Miranda var en meget smuk mand
med ildfulde brune øjne, kraftig skikkelse, skinnende hvide tæn
der, og han havde desuden det man kaldte »frons urbana« et dri
stigt og utvungent væsen - en verdensmandsmæssig optræden.
Han nedlagde den ene kvinde efter den anden - oftest tjenste-
pigerne på de hoteller, hvor han tog ind. Han gjorde ikke kur til
de fine damer, han omgikkes med, hvad specielt en af dem tog
særdeles ilde op. Det havde han gjort i Sverige og havde været lige
ved at miste sit hjerte til en svensk dame »af det bedste Selskab«.
Det passede ikke ind i hans rejseprogram, så det skulle han nok
passe sig for i København. Han har udførligt beskrevet episoderne
i dagbogen. Kom han ud for tjenestepiger, der ville have det hygge
ligt uden at gå i seng med ham, finder han det særdeles ejendom
meligt og krænkende. Han gav dem jo rigeligt med småmønter
for deres tjenester - og som regel var de lykkelige for det, noterer
han i dagbogen.
Denne særprægede mand, der vistnok vendte lidt op og ned på
det kedelige selskabsliv i det københavnske societet i et par må
neder, var ingen almindelig turist. Det var en dannelsesrejse, han
var ude på. Miranda var en dygtig iagttager, som læste og satte sig
ind i de forhold, han ville se og opleve. Alle iagttagelser noteredes
ned. Han er en glimrende repræsentant for oplysningstidens kos
mopolitiske, begavede og fremadstræbende intellektuelle elite.
Ingrid Markussen
92