93 / 211
Frigivet til ægteskab?
Blandt de fire kvinder er, som det ses, en svensk kvinde, der bli
ver udvist af landet, men som på trods af dette kun løslades, hvis
hun indgår ægteskab med en svensk snedker. Man kunne ellers
synes, at danske myndigheder ikke burde bekymre sig om det
svenske samfunds evt. problemer med hende efter frigivelsen,
men formentlig er man nødt til at følge gældende danske normer
også i dette tilfælde.
Det er bemærkelsesværdigt, at alle ovennævnte copulationer
indgås i begyndelsen af 1770erne. Børnehusets kirkebog giver
formentlig ikke et fuldstændigt billede. Hans Hansen Holms ægte
skabstilbud og fængselsinspektør Curtz's reaktion viser, at man
også senere brugte indgåelse af ægteskab som betingelse for løs
ladelse. Hvis en mand bosiddende et andet sted i landet tilbød en
tugthuskvinde ægteskab, blev mandens hjemstedskirke forment
lig benyttet, og i de tilfælde kan man kun af kongens benåd
ningsskrivelser finde vidnesbyrd om et mere eller mindre tvangs
mæssigt indgået ægteskab.
Endelig kan Sjællandske Tegneiser fortælle noget om, hvor ofte
kongen tog stilling til sager om kvindelige fanger. I de to år, Inger
Margrethe sad i tugthuset, 1788 -90 , omtales 50 sager af denne
karakter. Findes sagsakterne til tegneiserne, kan man se, hvad
sagen drejede sig om, hvilken indstilling Danske Kancelli havde
givet, og hvilken konklusion kongen var kommet til - om kvin
derne blev frigivet på »konditioner«. Foreløbig kan jeg slå fast,
at det ikke var ualmindeligt, at kvindelige straffefanger indgik
ægteskab, og at det faktisk forekom, om end ikke hyppigt, at
kvindelige fanger udtrykkelig blev løsladt på den betingelse, at
de lod sig ægtevie.
Hvilke fordele kunne mænd have af at skaffe sig en kone i tugt
huset? Formentlig kendte mændene kvinderne i forvejen. Var de,
som Inger Margrethe, store og stærke og en god arbejdskraft, så
de kunne bidrage til den fælles forsørgelse, var ægteskabstilbud-
det forståeligt. Fængselsopholdet lærte sikkert kvinderne arbejds
disciplin! Curtz's betænkeligheder viser, at han i nogle tilfælde
fandt, at fordelene var på mændenes side. Nok var tugthusarbejde
hårdt, men mange vidnesbyrd fortæller, at forholdene lempedes
omkring 1790, og de indsatte kvinder kan ikke have været for
vænte. Livet uden for fængslet var også hårdt.
91