Previous Page  83 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 83 / 211 Next Page
Page Background

Frigivet til ægteskab?

hende, aflagde skriftligt vidnesbyrd om, at hun var meget undsee­

lig og enfoldig, og at dette talte til hendes forsvar. Forsvareren

fremholdt endvidere, at Inger Margrethe aldrig tidligere havde

været i karambolage med retten, og hun havde vitterlig ønsket

at tage hjem til sin moder for at føde barnet, men var blevet over­

rasket af fødslen. Hjemstedsretten fandt derfor den 7. juli 1787, at

Inger Margrethe skulle dømmes til nogle års tugthusarbejde.

Herefter sad Inger Margrethe igen i arresthuset og afventede

rettens næste skridt - landstingdommen. Den kom den 5. decem­

ber samme år og var som tidligere nævnt hård - henrettelse efter

Danske Lov 6 - 6 - 8 . Dommen blev appelleret til Højesteret, der den

25. maj stadfæstede den. I sommeren 1788 så det altså sort ud for

Inger Margrethe. En kongelig formildelsesdom omstødte imid­

lertid højesteretsdommen den 13. august, og den 28. august faldt

tugthusets porte i bag hende - efter formildelsesdommens udsagn

for livstid. Den 28. november samme år fødte hun et drengebarn,

der blev døbt Søren. Herefter blev Inger Margrethe overflyttet til

tugthusets afdeling for »Qvindfolk med Børn«. Desværre fik hun

ikke lov til at beholde Søren. Jeg kan forstå af fangeprotokollernes

lakoniske oplysninger, at hendes lille dreng var sygelig hele for­

året 1789, og den 25. juni 1789 døde Søren. Inger Margrethe be­

holdt dog den status, hun havde haft som moder med barn. 7 må­

neder senere, den 16. februar, var hun fri igen efter en kongelig

benådning af 12. februar.

Først de afsagte domme. Det var overraskende at sammenligne

dommene med domsakterne. Det viste sig, at både domsmændene

i Landstinget og samtlige domsmænd i Højesteret afgav samstem­

mende erklæring om, at Inger Margrethe på grund af formilden­

de omstændigheder kun burde bøde for sin forbrydelse med nogle

års tugthusarbejde. Højesteretsdommerne sagde endog, at hendes

ord skulle stå lige så vel til troende som Peder Jensens, og et barn

undfanget under ægteskabs løfte var en formildende omstændig­

hed. Men hun havde undladt at hente den hjælp, hun skulle have

til sin fødsel, og var derfor skyld i fosterets død. Alligevel lød dom­

men i begge domfældelser på henrettelse. Hvad skyldes denne di­

vergens, og vidste Inger Margrethe noget om dommernes hold­

ninger?

81