80 / 211
Vi står ikke uden kendskab til gravide, ugifte kvinders liv i den
historiske litteratur. I bogen »Søg og I skal finde«, skriver arkivar
Karen Hjort om »Fosterdrab, moral og straf« set ud fra det teolo
giske fakultet ved Københavns Universitet.8 I Beth Grothe Niel
sen bog: »Letfærdige kvindfolk«9 findes en omfattende analyse af
1700tallets retssystem, når kvinder prøvede på at skjule svanger
skab og fødsel, men materialet er jysk og omfatter således ikke
tugthuset i København. Jeg vil derfor supplere Karen Hjorts og
Beth Grothe Nielsens skildringer, ved at give et billede af det mil
jø, Inger Margrethe kom til at leve i under sit korte tugthusophold,
og derefter tage spørgsmålet op om ægteskabsbetingelser ved fri
givelsen.
Men først må vi et øjeblik forlade det københavnske område
og begive os til Vallekilde sogn i Odsherred for at høre, hvem In
ger Margrethe Sørensdatter var, og hvorfor hun kom så galt af
sted. Når man fra fængselsprotokollerne kender Inger Margrethes
møde med det danske retssystem, er det muligt at finde en hel del
oplysninger om hende, og derfor er hendes sag godt belyst. Den
følgende beretning er hentet fra Holbæk amts retsbetjentarkiv, fra
koncepter til Landstingsdomme, Højesteretsdommen og endelig
fra Sjællandske Tegneiser, der omfatter alle handlinger, som kræ
ver kongens underskrift.
Kort fortalt er historien om Inger Margrethe følgende: Inger
Margrethe Sørensdatter, der var 29 år, var i 1786 i tjeneste hos en
gårdmand i Torslunde, Peder Jensen. Han gjorde hende gravid,
men ville ikke kendes ved sagen, da hun røbede sin tilstand for
ham. Hun søgte derfor fire måneder henne i graviditeten, i no
vember 1786, tjeneste hos en anden gårdmand, Ole Jensen, der
boede i Bergsø ikke langt derfra. Hun røbede ikke sine omstæn
digheder for nogen, hverken for sin mor, der boede sammen med
Inger Margrethes stedfader Jens Mortensen i Svinninge, eller for
sin madmoder. Madmoderen fortalte i retten, at hun i den sidste
tid før fødselen skæmtsomt havde spurgt, om Inger Margrethe
ikke skulle have et barn, men hun havde benægtet det. Dagen før
sin barsel bad Inger Margrethe om at måtte tage hjem en tid til
sin moder - i retten sagde hun senere, at hun ville have fortalt mo
deren om sin graviditet og agtede at føde sit barn i hjemmet. Fød
selen overraskede hende imidlertid om natten mellem den 12. og
Ingrid Markussen
78