HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

lighed til at adlyde Vaagekonerne naar disse forlange at de

skal mens de sove lægge deres Børn fra sig i Smaasengene,

hvilken Uvillighed reiser sig af den totale Mangel paa

Subordination, foranlediget derved, at de mange uculti-

veerte, tildeels letsindige Fruentimmere som Hovedsta

dens laveste Almue giver til Ammestuerne, for nærvæ

rende Tid aldeles ikke vove noget derved naar de slet el

ler aldeles ikke opfylde deres Pligter, da Stiftelsens Huus-

politie ey har noget der kunde straffes med. Ammernes

Skiødesløshed og Ulydighed gaar derfor vidt . . «.23

At forklaringen på det lægen kaldte ammernes skødesløshed og

ulydighed kunne være, at kvinderne var dybt udmattede, ikke

alene som følge af den nyligt overståede fødsel, men også efter nat

efter nat at have ammet måske op til flere urolige børn, indgik til

syneladende ikke i lægens forklaring på de skete ulykker.

Forholdene i ammestuerne var også en grund til, at flere af de

fattige barselskvinder i disse år skaffede sig mulighed for at be

tale den højere kammerleje og alimentationsbidraget på 20 rbd.

for derved at undgå den frygtede ammetjeneste. Det skabte proble

mer for stiftelsen, idet ikke alene antallet af ammer indskrænke

des, men det samme gjorde antallet af barselskvinder, der kunne

benyttes som undervisningsmateriale.

Efter at den praksis slog igennem, at flertallet af barselskvin

derne tog deres børn med sig, når de forlod stiftelsen, blev presset

på ammestuerne mindre. Da ammestuerne ikke længere var over

fyldte, blev ammetjenesten ifølge stiftelsens beretning fra 1825 -27

ikke længere mødt med samme uvilje som tidligere. Det skete end

og ikke sjældent, at barselskvinderne ønskede at blive der i læn

gere tid, enten fordi de ikke havde noget sted at bo, eller deres

børn var syge, eller - som det blev udtrykt - fordi de befandt sig

vel der.24 Udover kost og logi tjente ammerne 2 Mark ugentlig.

Ane blev ikke længe på ammestuen. Allerede den 5. april blev

hun udskrevet sammen med sin søn. Der har tilsyneladende ikke

været brug for hende som amme, eller også har hun ikke været i

stand til at amme flere børn end sit eget. Men Ane var ikke noget

særtilfælde. Langt de fleste af de kvinder, der i 1825 blev overflyt

tet til plejestiftelsen, blev udskrevet samme dag eller dagen efter

Nete Balslev Wingender