66 / 211
Den ugifte tjenestepige Ane havde en ganske anden grund til at
føde på stiftelsen. For hende var der ikke andre muligheder, hvis
ikke hun skulle føde alene og i skjul på sit lille kammer. Fødsels
stiftelsen var for hende udelukkende et fødested, ikke et sted, hvor
hun havde håb om at blive plejet efter fødslen. Anes ophold på stif
telsen var da heller ikke langvarigt. Allerede på 7. dagen blev hun
udskrevet, hvad der var almindeligt i hvert fald for de fritliggende
og laverebetalende barselskvinder. Nogle dage inden udskrivnin
gen blev hendes søn døbt sammen med de 13 andre børn, der var
født mellem den 27. marts og 2. april. Han fik navnet Johan Peter
og som følge af anonymitetsprincippet fik han ikke noget efter
navn. Moderen skulle ikke kunne spores via barnet.
Hvor enhver forbindelse var ophørt mellem Cathrine og fødsels
stiftelsen, vedblev Ane i de følgende år at have forbindelse med
stiftelsen. Det skyldtes, at hun ikke selv kunne forsørge sit barn.
Formålet med oprettelsen af fødselsstiftelsen havde ikke alene
været at der skulle være et sted, hvor ugifte kvinder kunne føde
anonymt, men også at de, hvis de ønskede det, frit kunne efter
lade deres nyfødte børn. Det sidste var dog kun muligt for de
ugifte kvinder, der lå frit eller til laveste betaling. Ønskede de
gifte eller de højerebetalende barselskvinder at efterlade deres
børn til stiftelsens forsorg, måtte de betale et såkaldt alimenta
tionsbidrag, der i stiftelsens tidlige år var sat til 20 rbd.
Meningen var, at de efterladte børn skulle anbringes hos pleje
familier på landet og der opdrages til sunde, arbejdsomme sam
fundsborgere. Som følge af mangel på plejehjem og ophobning af
børn i ammestuerne stadfæstede kongen i 1812 direktionens øn
ske om, at de fritliggende og lavestbetalende ugifte barselskvin
der måtte vælge mellem selv at tage deres børn med, når de forlod
fødselsstiftelsen mod en ugentlig understøttelse på 1 rbd. i 3 år el
ler, hvis stiftelsen skulle sørge for barnet, at forpligte sig til 6 - 8
ugers ammetjeneste. At der var tale om et enten - eller har flertal-
let af kvinderne tilsyneladende ikke været klar over. De gjorde
både ammetjenste og tog deres børn med ved udskrivningen. Og
stiftelsen gjorde intet for at afsløre vildfarelsen.16
Året før Ane fødte sit barn fjernedes ved en kongelig resolution
denne valgmulighed, der selvom den knap havde været brugt dog
havde ligget i 1812-resolutionen. De fattige ugifte barselskvinder
Nete Balslev Wingender
64