HotelværtOgRestaurantørforeningenKøbenhavn

eningens Æ re sfo rm a n d , Kamm erraad

W ivel,

der var afgaaet ved Døden

under et Ophold i Sydfrankrig.

Dernæst optoges Grand Hotel i Odense som M ed lem a f Foren ingen.

E fter en D iskussion m e llem D irek tør

Frantz Christensen

og F o r 

m anden vedtoges de førom talte Lønsatser for Kokkelæ rlinge m ed 15

Ja -S temm er m od ingen N e j-S temm e r.

M ed en eventuel Opsigelse a f Overenskom sten vedr. Lejetjener

lønnen for Ø je, vedtoges det, at Bestyrelsen skulde indlede Under-

haandsforhand linger med de to andre Principalforen inger.

Det vedtoges tillige al indlede Forhand linger med K øbenhavns

Orkesterforening.

Og endelig oplyste D irek tør

Carl Jørgensen,

at der var Chancer

for at faa N a tbevillingsforholdet reguleret.

1 An ledn ing a f Kamm erraad

Carl W ivels

dødelige Bortgang skrev

Pauli Jørgensen

i H otel- og Bestaurationstidende for den 19. Marts

1922:

»Umiddelbart forinden Udsendelsen af forrige Nummer meddelte et

kortfattet Telegram, at Kammerraad

Carl Wivel

var afgaaet ved Døden i

Monte-Carlo.

Med Kammerraad

Wivel

liar den danske Hotel- og Restaurationsverden

mistet en af sine fornemste og nobleste Repræsentanter, en Mand, der

var en Pryd for sin Stand, og som, sammen med sin udmærkede Hustru,

har bidraget til, at dansk Hotel- og Restaurations-Industri indtager sit nu

værende høje Standpunkt.

Carl Wivel,

der blev næsten 78 Aar gammel, havde alle Dage været

en meget virksom og flittig Mand, og naar han i de sidste Aar kunde tillade

sig at leve uden at beskæftige sig med Forretninger, da skal det siges her,

at det var en velfortjent Hvile efter en lang og travl Arbejdsdag.

Forretningen i Tivolis Facadebygning, Skandinaviens største og mest

storstadsmæssige Restaurant, der vil bevare

Wivels

Navn fra Forglemmelse,

er et haandgribeligt Udtryk for hans Energi og Fremsynethed. Da han i

sin Tid lejede de oprindelig ret beskedne Lokaler til en efter Datidens

Forhold betydelig Leje, var det ikke langt fra, at ældre Kolleger betragtede

det som Galmandsværk; men

Wivels

Beregninger havde været rigtige; han

havde i Tankerne set, i hvad Retning Byens Udvikling vilde gaa. Han lod

de Gamle skumle og vovede Forsøget — og Tiden gav ham Ret. Køben

havn blev en Storby, og Vesterbro blev Forlystelseslivets Kvarter med

Restaurant W ivel som Centrum.

Men den afdøde Kammerraad havde tillige den Gave,, at han forstod

at drive sin Forretning paa den Maade, at den aldrig blev taget i Besid