230 / 435
222
Ferieglæder
Rosen blusser i de danske Haver,
— Kopper man nok kun i Aarhus har —
Jordbær fyldes i de danske Maver,
Og en Stikkelsbærkompot man laver
Af det danske Syltetøj saagar.
Kjøbonhavnerne ta ’er ud paa Landet,
Det vil sige, man kan ogsaa se,
Her er Folk endnu, som gaar i Vandet,
Selv hvor Magistraten det har blandet,
Saa man skrige maa: Kloak og Ve!
Nylig Frankerrepublikkens Flaade
Gjæsted vor loyale Kongestad.
Med dens Høvedsmænd om Kap vi aade
Og har ærlig gjort, hvad vi formaaede,
I en Strid, der gjaldt om »mere Mad«.
Mens fra Søen Glædessalver løde
Og man ikke spared’ paa Salut,
Var til Lands her langtfra tomt og øde:
Tvertimod, her holdtes Landmandsmøde,
Hvis Forhandlinger bar Spor af Fut.
Hver en agtbar Landmand, som var Gjæst ved
Mødet, drøfted’ hvilken nærsom By
Eller hvad Provins man stod sig bedst ved:
Om man skulde næste Gang til Næstved,
Kolding, Aarhus, Randers eller Thy.
R a n d e r s redded’ sluttelig Profitten,
Stakkels Næstved følte sig lidt flov.
Ellers smelted enig hele Suiten
Sammen, ja J e n s B u sk selv roste blidt den
Fine Kammerherre L iit t ic h a u .
— Ja , vor danske Jord er sommerfrodig,
Rejer faas nu her for Røverkjøb!
Blot Agurketiden med Taalmodig-
hed vi ta’er, den gi’er os Overflod i
Luftsejlads og Hestevæddeløb.
Dersom Sligt for Kjedsomhed du tyder
Og selv Skyggen af Charlottenlunds
Bøgelund dig inte mere fryder,
Følg mit Raad og søg den Trøst, der flyder
Rigelig i en gemytlig P u n ch .
Ved Kaffen.
F ru Ju lian e P etersen :
Bonjour, chère madame
Schrøder — ja, De maa exkysere mig, men vi har nu gaaet
og talt fransk hjemme fra Morgen til A ften i de sidste
14
Dage efter Ejbes IOO Timer, fordi vi jo var med til Festen
paa Klampenborg for den Iranske Nord'Eskadre, og De
kan tro, det var en Fest, som man kan have godt af i lang
Tid, og jeg havde jo lovet Petrine, at hun skulde faa en
fransk Officer til Bords, som jeg skulde skaffe hende gjennem
den unge L øjtnant Svendsen, der er en Ven af Frits
Grønbæk, og jeg selv fik saamænd en Kaptejn, og jeg be
gyndte jo strax at spørge ham: »Avez-vous un chapeau?«
for jeg skal sige Dem, jeg er ikke kommen ret langt i Ejbe,
men han svarede meget galant med Noget, som jeg ikke
kunde forstaa, men det vil jeg sige Dem, at jeg havde rigtig
nok troet, at de talte bedre Fransk dernede i Frankrig,
for det lod ikke en Gang til, at han kjéndte Ejbe, som jeg,
dog blev ved at citere for ham, og jeg forstod kun et ene
ste Ord af, hvad han sagde, og det var »oui«, men Petrine
gik det meget bedre, for hun har jo været Medlem af
Sprogforeningen, og hun konserverede jo nok saa flot med
sin Kavaller, og han inviterede hende om Bord i Skibet, men
tilsidst opdagede hun, at han hed Hansen og var dansk,
hvad der jo ikke var videre interessant, men det er dog
alligevel saa rart at faa Lejlighed til at t a l e Sproget med
en Indfødt, for det giver dog alligevel en ganske anderledes
Færdighed end Ejbe, og vi var jo naturligvis ogsaa med til
Festen i Tivoli for Franskmændene og der opdagede vi