226 / 435
218
Sisyphos.
Rund t om i Landet farter Enhedsmærket
Og slider som en ordinær Besat
Blot for at faa sin lille Venstreklat
Med Socialistrekrutter lidt forstærket*,
Med aaben Pande samt med Dannevirket
I Brystet sparer ikke han paa Pjat,
Men gaar med frisk Mod glædelig i Tøjet,
Imens han med et Flertal bliver føjet.
Men
—
under Solen er der intet Nyt;
Thi man har forhen set ham mange Gange
A t lægge ud paa Ny og niks forknyt
Igjen en Bonde hist og her at fange,
Naar Flertalsparadisets fule Slange
For Sejrens P'rugt ham skændig havde snydt,
Og, naar han troede sig ved Magtens Tinde,
Saa det »loyale Sammenhold« forsvinde.
Imellem Vælgerne han sled og ased’
Blot for at iaa det Flertal sammenlagt,
Som han betitled’ »den b e v i d s t e Mag t «,
Da Parlamentarismens Ungdom rased’,
Og det Program, som nu er yderst laset,
Udfolded’ sig i al sin Glans og Pragt;
Men, av! saa snart et Flertal han fik dannet,
Paa lumpne Mindretal hans Planer stranded’.
Optegnet er der mange triste Datoer,
Paa hvilke
C
h r esten
B
e r g
,
født
P
ov elsen
Som Høvding over alle Venstremænd
Paa Højden stod som næsten Triumfator,
Men rumled’ saa fra Toppen ned igjen
Og maatte nok en Gang som Agitator
Begynde i den Kløft, hvor ned han trillede,
A t skabe Flertal i sit eget Billede.
For Øjeblikket kun en lille Flok
Han har sig kapret rundt i Landets Egne,
Men, naar igjen han sit Parti tør regne
Fo r Flertal, — og det naaer han sikkert nok,
Da der er Idioter alle Vegne,
—
Oprinder der paany et Ragnarok
For C
hrestens
Fylking, hvor Taktikens Ledelse
Var immervæk baseret paa
—
Adspredelse.
Monsieur le Vicomte!
J eg skrive til Dem fra
Danemark, hvor nu vor
escadre
J
ligger
en rade.
Og jeg skrive
£
paa Dansk, for at De skal ikke
(
S^ e' ^
^ar
^r8m'
Copenhague
er en meget
smukke
capitale,
hvor man
spise enorme mange Mad.
Desto mer man spise, desto
glader bliv de Danske og skrige »Hurrah«, for at
la
digestion
skal bliv lettere. Efter hver
diner
— paa
Danske: »Affodring« — alle Folke gaa omkring, trykke
sig bedrøvet i sine Hænder og ønske hverandre en
lykkelig Mavepin’.
Den første
Vue de Copenhague
er »le Toldbod«.
Smuk Etablissement, hvor de danske
artilleurs
— eller
»les Selvbeskattés.« salutere med Kanone paa alle frem
med Skibe.
Man derfor ogsaa kalde den »Toldbod-
Bum !« Derfra man komme til Kronprinsens Nytorv,
— naar Kongen er ikke rejste borte, den hedde »Kon
gens Nytorv«, hvor de Danske gjemmer sine Pakker.
Man sige, at Pakkerne indehold Magistratens Projecte
til Byens Forskjønnels’, men at de bliv aldrig pakketud.
Jeg har i mange Dage titte efter den ny Springe-
vand, som skal bliv
la gloire de Copenhague,
men har
den ikke kunnet opfinde. Tilsidst man visede mig en
Springevand paa Gammel-Torv; — det var en
triste
Springevand, men jeg strax forstod, at det var den
fameuse »Vand-Pantomime«, som er
Venthousiasme des
Dano is.
De Danske er en charmante Folk, undtagen mod
hverander.
Hver Citoyen bærer en stor Plakate
paa
sin Ryg, hvorpaa staar skrivet: »Højre« eller »Venster«.
Alle Plakate med »Venster« skrige: »Æh-bæh« til alle
Plakate med »Højre«; og alle Plakate med »Højre« bare
bukke og sige Takke, fordi man er saa tolérant i
le
beau Danemark.
Om Sommers man lægge alle Plakate
af
for Varme, og saa alle Menske er god Venner og
skrig alle »Hurrah« for den franske
escadre.
Om Vinter
man kun skrig »Hurrah« for tyske
acteurs.
Der er ikke mange Folke paa Gaderne, og dog er
Gaderne ikke sikker. Smaa sorte Journaliste løbe om
kring mellem alle Bener og pifte i sine Finger, saa man
faar sin Tøj og sin Rygte gansk
abimé.
En lille bitt’
marin
komme igaar hen til mig og sige :
— »Ohé! —
B el-am i\<
—
»Pardon!*
sige jeg. »Jeg ikke forstaa Danske.«
— »TohunderKrone!« sige saa han. »Skræk’lig! —
M aupassantl
«
—
»Maupassant
skræklig?« svare jeg. »Meget mulig.
Jeg er gifte Manne!«
Væk var Matrose!
Her ogsaa findes en
nation,
der kalde sig »
les
Européens
«. De alle have en krumme Profile; have de
den ikke i sin Næse, saa de have den i sin
Interieur.
Og de Alle gjøre uhyrlig Grine med de fordummet
Danske; derfor man sige, at de er saa morsom.
Ah,
Fichtre
/ de kan takke sin Gud, le grand
Logos,
at de