Previous Page  227 / 435 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 227 / 435 Next Page
Page Background

219

er ikke Franske;

nous les aurions bientôt écrasés, ces

g a illa rd s-là l

Deres

chef

er en stor Overmensk. Jeg ikke saa

ham; man sige. han var i Tyskeland for at læse den

originale

auteur

til sin næste Bog. Men hans

aide-de-

camp

M. Ca v e l in g, gik mig i min Hæl de alle Dage;

naar jeg spasere, naar jeg spise, naar jeg sove, han

altid komme bukke frem, saa jeg har ikke haft Ro en

Smule Øjeblik.

Charmant Mand! Han tale Franske,

naar han tale Danske, og han tale Danske, naar han

tale Franske.

Saa jeg har været i

l'institution

T iv o li.

Ah, voilà

bien la creme de la creme.

Man sige ogsaa, at den

er stiftet af

l’illustre Danois,

M. Thorvaldsen. Hele det

danske Folke gaar i Tivoli for at synge

la Marseillaise,

inden de gaar i sine Senger.

L e m inistre de la marine

har lagt en stor

fréga te

midt i det enorme Sund, der

slikker sin Bølge langs Tivolis Kyste ; alle Danske piaske

husvante tilsøse i dens

cabine,

og naar

la Marseillaise

frappere de stolle Planke, saa Alle raabe:

De-merci

!

De-m erci!

I Tivoli man drikke en superbe Nat ion a 1-Drik,

som bliv fabrikeret af en Franskmand, M. C a r ls b e r g

fils.

Han ogsaa har stiftet en stor Etablissement for de

to skønne franske Kunste : 01 og Musique.

Lampe lyse, Rakette springe, smukke Dame titte,

— — ah, de smukke Dame ! Der er saa fuld, at alle

Folke staa faste i alle Kroge og kan ikke komme af

Plette. Og mens

la M arseillaise

bruse, de alle synge af

fulde Halse : >Os

arme Citoyens L

Og saa vi gaa fra Feste til Feste og alle danske

Dame er gal af

enthousiasme.

Men jeg er gifte Manne,

og var jeg det ikke, saa det kunde ogsaa være det

Samme. For i Danemark man ikke spørg’ som hos os :

Ou

est la femm e?

Man spørg’:

Ou est le diner?

Monsieur le Vicomte,

jeg trykker Dem Hænderne

med Assurancen om min mest parfecte

sympathie.

J e a n B a r t ,

cadet,

de l'eseadre française.

Moderne Journalistik.

saa ordentlig Besked om

__

R ed a ktø ren :

Naa, fik ]

formentlige Selvmord?

R e p o rte re n :

Ikke Spor !

R ed .:

Ingen Formodning om Bevæggrunden?

Ikke det ringeste!

Ingen Rygter i Nabolavet?

Ikke det, der ligner!

Naa, ja, skriv mig saa et Par Spalter om de .

R ep

Red. :

R ep. :

Red. :

Æsthetisk Naturel.

( d i a

i/i)

A ™

.

.

_______

x r t Skjønhedssansen i Nordens Athen

Endogsaa er overmaade betydelig,

Er nok som bekjendt for Hver og En,

Og det er jo virkelig rigtig nydelig!

Men derfor vi vel ikke mindst bør takke

Den brave B r y g g e r paa Valby Bakke.

Og hvad har T ie t gen saa ikke gjort?

I snart en Snes Aar hanmed Flid mon virke

For, hvad der baade var Skjønt og Stort —

Man mindes ikkun hin Marmorkirke,

Som han med Faxe Kalksten forstærker

Og ganske dejlige Plankeværker.

Og det er ikke blot Enkeltmand,

Der virker med Held for Staden i Staten,

Nej, Rygtet, det gaar saa vide om Land

Om, hvor vi maa takke for Magistraten,

Der drøftede snart i en Menneskealder

De pragtfulde Springvand og Torvehaller.

Ja, flittig tænker den paa vor Byes

Forskjønnelse — baade tænker og taler!

Snart funkler trindt det elektriske Lys

I glimrende Prismer og tusend Astraler

I fine Butiker — thi ude paa Pladsen

I Halvmørke stavrer vi om ved Gassen.

Og midt i Sommerens bedste Tid,

^

Da Byen vrimler af fremmede Gjæster,

Har Magistraten med Aand og Vid

Forskaffet sig Masser af Flidsattester.

Methoden er sandelig ret guddommelig:

Hver anden Gade er ufremkommelig!

Elektriske Kabler vor smukkeste Plads

I huld Garnering i Sommer smykke,

Mens Kjøbmagergade ved Sollys og Gas

Til herlig Asfalt sig ønsker til Lykke.

Men alle de fremmede Gjæster glade

Maa helst gaae om i en anden Gade.

A t O e h le n sc h læ g e r ogH olb erg stod

Og syntes en Smule mellemfornøjet,

Fordi de lige fra Isse til Fod

Var mildest talt mindre rene i Tøjet,

Og deres Teint var dygtig meleret,

Det havde man endelig observeret.

Og, medens Turisternes samlede Trop

Passerede langs ad Promenaden,

Tre Arbejdsmænd, de kravlede op

Paa Digternes Skuldre og vasked Facaden

Og tvættede Haaret og rensede Ørene ■

Synet var sandelig højst velgjørende!

Ja, er der Noget, der staar ved Magt

Her hjemme, saa er det i Sandhed dette,

A t Tiden forstaar man at tage i Agt,

Og altid veed man at vælge den rette

Og Skjønhedssansen er uden Grænser

Hos Nordens stolte Athenienser!

Y

iiiU'

clQ