227 / 435
219
er ikke Franske;
nous les aurions bientôt écrasés, ces
g a illa rd s-là l
Deres
chef
er en stor Overmensk. Jeg ikke saa
ham; man sige. han var i Tyskeland for at læse den
originale
auteur
til sin næste Bog. Men hans
aide-de-
camp
M. Ca v e l in g, gik mig i min Hæl de alle Dage;
naar jeg spasere, naar jeg spise, naar jeg sove, han
altid komme bukke frem, saa jeg har ikke haft Ro en
Smule Øjeblik.
Charmant Mand! Han tale Franske,
naar han tale Danske, og han tale Danske, naar han
tale Franske.
Saa jeg har været i
l'institution
T iv o li.
Ah, voilà
bien la creme de la creme.
Man sige ogsaa, at den
er stiftet af
l’illustre Danois,
M. Thorvaldsen. Hele det
danske Folke gaar i Tivoli for at synge
la Marseillaise,
inden de gaar i sine Senger.
L e m inistre de la marine
har lagt en stor
fréga te
midt i det enorme Sund, der
slikker sin Bølge langs Tivolis Kyste ; alle Danske piaske
husvante tilsøse i dens
cabine,
og naar
la Marseillaise
frappere de stolle Planke, saa Alle raabe:
De-merci
!
De-m erci!
I Tivoli man drikke en superbe Nat ion a 1-Drik,
som bliv fabrikeret af en Franskmand, M. C a r ls b e r g
fils.
Han ogsaa har stiftet en stor Etablissement for de
to skønne franske Kunste : 01 og Musique.
Lampe lyse, Rakette springe, smukke Dame titte,
— — ah, de smukke Dame ! Der er saa fuld, at alle
Folke staa faste i alle Kroge og kan ikke komme af
Plette. Og mens
la M arseillaise
bruse, de alle synge af
fulde Halse : >Os
arme Citoyens L
Og saa vi gaa fra Feste til Feste og alle danske
Dame er gal af
enthousiasme.
Men jeg er gifte Manne,
og var jeg det ikke, saa det kunde ogsaa være det
Samme. For i Danemark man ikke spørg’ som hos os :
Ou
est la femm e?
Man spørg’:
Ou est le diner?
Monsieur le Vicomte,
jeg trykker Dem Hænderne
med Assurancen om min mest parfecte
sympathie.
J e a n B a r t ,
cadet,
de l'eseadre française.
Moderne Journalistik.
saa ordentlig Besked om
__
R ed a ktø ren :
Naa, fik ]
formentlige Selvmord?
R e p o rte re n :
Ikke Spor !
R ed .:
Ingen Formodning om Bevæggrunden?
Ikke det ringeste!
Ingen Rygter i Nabolavet?
Ikke det, der ligner!
Naa, ja, skriv mig saa et Par Spalter om de .
R ep
Red. :
R ep. :
Red. :
Æsthetisk Naturel.
( d i a
i/i)
A ™
.
.
_______
x r t Skjønhedssansen i Nordens Athen
Endogsaa er overmaade betydelig,
Er nok som bekjendt for Hver og En,
Og det er jo virkelig rigtig nydelig!
Men derfor vi vel ikke mindst bør takke
Den brave B r y g g e r paa Valby Bakke.
Og hvad har T ie t gen saa ikke gjort?
I snart en Snes Aar hanmed Flid mon virke
For, hvad der baade var Skjønt og Stort —
Man mindes ikkun hin Marmorkirke,
Som han med Faxe Kalksten forstærker
Og ganske dejlige Plankeværker.
Og det er ikke blot Enkeltmand,
Der virker med Held for Staden i Staten,
Nej, Rygtet, det gaar saa vide om Land
Om, hvor vi maa takke for Magistraten,
Der drøftede snart i en Menneskealder
De pragtfulde Springvand og Torvehaller.
Ja, flittig tænker den paa vor Byes
Forskjønnelse — baade tænker og taler!
Snart funkler trindt det elektriske Lys
I glimrende Prismer og tusend Astraler
I fine Butiker — thi ude paa Pladsen
I Halvmørke stavrer vi om ved Gassen.
Og midt i Sommerens bedste Tid,
^
Da Byen vrimler af fremmede Gjæster,
Har Magistraten med Aand og Vid
Forskaffet sig Masser af Flidsattester.
Methoden er sandelig ret guddommelig:
Hver anden Gade er ufremkommelig!
Elektriske Kabler vor smukkeste Plads
I huld Garnering i Sommer smykke,
Mens Kjøbmagergade ved Sollys og Gas
Til herlig Asfalt sig ønsker til Lykke.
Men alle de fremmede Gjæster glade
Maa helst gaae om i en anden Gade.
A t O e h le n sc h læ g e r ogH olb erg stod
Og syntes en Smule mellemfornøjet,
Fordi de lige fra Isse til Fod
Var mildest talt mindre rene i Tøjet,
Og deres Teint var dygtig meleret,
Det havde man endelig observeret.
Og, medens Turisternes samlede Trop
Passerede langs ad Promenaden,
Tre Arbejdsmænd, de kravlede op
Paa Digternes Skuldre og vasked Facaden
Og tvættede Haaret og rensede Ørene ■
Synet var sandelig højst velgjørende!
Ja, er der Noget, der staar ved Magt
Her hjemme, saa er det i Sandhed dette,
A t Tiden forstaar man at tage i Agt,
Og altid veed man at vælge den rette
Og Skjønhedssansen er uden Grænser
Hos Nordens stolte Athenienser!
Y
mû
iiiU'
clQ