Previous Page  238 / 435 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 238 / 435 Next Page
Page Background

230

Mens Danskerne paa Ruslands Jord

Blev voldsomt populære,

Saa sidder de, som duer i Nord,

De stakkels Evropæere,

Forladt blandt Folk, som inte duer,

Thi bag vort Lands Kinesermur

Er inte godt at være.

Her lider de af Sorg og Savu,

Til deres Tid er omme ;

Kun paa en Tur til Christianshavn

De af og til kan komme,

Og maa dog ej Stipendier faa,

Nej, alt de selv betale maa,

Og det i dyre Domme.

De tør i deres bedste Skrud

Ej Ruslands Jord betræde,

Hvor Mænd og Cohner hældes ud

Med de smaa sorte Spæde.

Her maa de nøjes med, uha!

Den Russerhob, som stammer fra

H.

T rie rs

Badstuestræde.

Nej, Lykken for en Evropæer

Knap leger med Guldtærning,

Han faar kun Lov at rejse her

Med

B e r g

til Mo l s

og

He r n i ng ,

Men, vil han rejse pr. Honnør

Laan hos en Scenes Direktør,

Er det en haabløs Gjerning.

Se derfor vil vi redebon

Det Tillidshverv annamme,

At rejse Midler til et Fond

For den betrængte Stamme,

For hvilket de, som duer i Nord,

Kan rejse did, hvor Pebret gror,

Og ryge med det samme.

Foraarsgrønt.

K e re Bob.

Id a h v il j a j skræ ve til dig,

f o r at la dig hvide, adt v i h a r

h a ftÆ g sa m e i vores Skole,

aa

de g ig m ig m e jed g o t i N a tu rh i­

sto rie, v o r j e f eg tg, m en i Redt-

sk riv n in g f e k je sled t aa i d a n sg

f e£ J e osse sle d t aa ovenpaa d isse

V v

danske S led te r kom j a j i G e g ra ffi

op i d iøiropæ iske S ledter

,

v o r j a j osse f eg sledt, f o r -

dig j e husgedeigge anned,

en som a den østøiropæ iske

Stedte va de sam m e som den a rabigske Ø rgken, v o r

G eorg B ra n d eses aa d i and re Ø iropæ rers F o rfa d re g ig

om krin g i, liesom d i v a re rontossige, i hele fo r r e ty v e

A a r.

N o ed bædder g ig de m e j i R ellijo n , v o r j e f eg

m dl., fo r d ig j e j konne husge N a vn en e p a a none a d i

sm a a P ro fed te r ; m en A ro n d facobsen, som kom ob i

d i store P ro fed te r f e k

O

fo r d ig han kente egge N a v ­

nene p a a a n d re en d p a a Georg B rand es, aa d er s k a l

nog væ re tre store P ro fed ter fo r u d e n han. I H estorie

f eg j e g osse mdl., fo r d ig j a j be hørt i N ero s H estorie,

aa d e r ku n ne j e bare den R am se, a han udbrette Øde-

lægkelse, S kæ n sse l aa F ordæ rrelse tre n t om kren g sej,

aa da L e re n sp o rte m ej, va de sk u lle betyde, sa a sa

j e , a t de va saadan noed, som a han sto pa a fø r n e t

aa solte A ftenbladde. A a j e prøvede p a a og stigge m in

G am le den P lade

,

adt m d l. sku lle sie m ejet d e jli, m en

han sae, a je sk u egge komm e mæ den H esto rie te

han, aa E n n e n p a a H esto rien be, adt j e f e k m e j none

væm elie Stram bogs, aa de ka j e tagke disse E n g d io ter

a L e r e re

fo r

. f o r dig d i ha va a ren sa a p a rtigske, a d i

hade skræ vet Obgaverne p a a Sæ ler aa la t vos træ gke

væ r sin Sæl, i Stedden f o r , a t d i sk u lle ha skræ vet

K a ra g te re n e p a a Sæ lerne aa la t vos træ gke dem , va

d e r j o bare v a r en sem bel K u n dsekven ds a F rem gangs-

m aadden aa bædder stem m ende mæ N u tid e n s L ih e d

-

skra v, ti v o fo r ska di, d e r sid te r p a a fø s te B o h r a ltid

begonsties aa ha alle ugeerne, m e n s vi, d e r sæ tter p a a

siste B or, f a a r egge a n n e d end M a a lie rn e ? f e j ka

egge f a a an nedt i m id t Hode en, a de æ en sk a m e li

U r e d tfæ rdihed m od vos, d e r bier fo rb ig a a e d t mæ d ig o e

K a rre te re r, f o r v i betaler liesaa m e jed i Skoliepenge,

som d i p a a fø s te B or, aa m a n ka dera se, a de æ

sa n t, va d e r sta a r i S josigjaldem okradten, a de a ltid

e r d i højere stellede i S a m fo n n e t sont begondsties p a a

d i L a v e re s B ekosting. M en etter F e rrie n ska de osse

væ re A lv o r mæ aa f a a obredtet en F a v fo re n in g f o r

Skolledræ nge, aa de fø s te S p ø rsm a a l p a a P rogg ram et

ska do væ re en P risk o ra n d t f o r K aragterene.

D in hengivendes

E j n a r J e r r e n s e n .

P. S k r. Æ de sant, a t K r is to fe r K r i s t o f e r s e n

æ been bange f o r F a l k m a n d s U nsielse f o r leen D a i

N asjo naltien den ?

i