230
Mens Danskerne paa Ruslands Jord
Blev voldsomt populære,
Saa sidder de, som duer i Nord,
De stakkels Evropæere,
Forladt blandt Folk, som inte duer,
Thi bag vort Lands Kinesermur
Er inte godt at være.
Her lider de af Sorg og Savu,
Til deres Tid er omme ;
Kun paa en Tur til Christianshavn
De af og til kan komme,
Og maa dog ej Stipendier faa,
Nej, alt de selv betale maa,
Og det i dyre Domme.
De tør i deres bedste Skrud
Ej Ruslands Jord betræde,
Hvor Mænd og Cohner hældes ud
Med de smaa sorte Spæde.
Her maa de nøjes med, uha!
Den Russerhob, som stammer fra
H.
T rie rs
Badstuestræde.
Nej, Lykken for en Evropæer
Knap leger med Guldtærning,
Han faar kun Lov at rejse her
Med
B e r g
til Mo l s
og
He r n i ng ,
Men, vil han rejse pr. Honnør
Laan hos en Scenes Direktør,
Er det en haabløs Gjerning.
Se derfor vil vi redebon
Det Tillidshverv annamme,
At rejse Midler til et Fond
For den betrængte Stamme,
For hvilket de, som duer i Nord,
Kan rejse did, hvor Pebret gror,
Og ryge med det samme.
Foraarsgrønt.
K e re Bob.
Id a h v il j a j skræ ve til dig,
f o r at la dig hvide, adt v i h a r
h a ftÆ g sa m e i vores Skole,
aa
de g ig m ig m e jed g o t i N a tu rh i
sto rie, v o r j e f eg tg, m en i Redt-
sk riv n in g f e k je sled t aa i d a n sg
f e£ J e osse sle d t aa ovenpaa d isse
V v
danske S led te r kom j a j i G e g ra ffi
op i d iøiropæ iske S ledter
,
v o r j a j osse f eg sledt, f o r -
dig j e husgedeigge anned,
en som a den østøiropæ iske
Stedte va de sam m e som den a rabigske Ø rgken, v o r
G eorg B ra n d eses aa d i and re Ø iropæ rers F o rfa d re g ig
om krin g i, liesom d i v a re rontossige, i hele fo r r e ty v e
A a r.
N o ed bædder g ig de m e j i R ellijo n , v o r j e f eg
m dl., fo r d ig j e j konne husge N a vn en e p a a none a d i
sm a a P ro fed te r ; m en A ro n d facobsen, som kom ob i
d i store P ro fed te r f e k
O
fo r d ig han kente egge N a v
nene p a a a n d re en d p a a Georg B rand es, aa d er s k a l
nog væ re tre store P ro fed ter fo r u d e n han. I H estorie
f eg j e g osse mdl., fo r d ig j a j be hørt i N ero s H estorie,
aa d e r ku n ne j e bare den R am se, a han udbrette Øde-
lægkelse, S kæ n sse l aa F ordæ rrelse tre n t om kren g sej,
aa da L e re n sp o rte m ej, va de sk u lle betyde, sa a sa
j e , a t de va saadan noed, som a han sto pa a fø r n e t
aa solte A ftenbladde. A a j e prøvede p a a og stigge m in
G am le den P lade
,
adt m d l. sku lle sie m ejet d e jli, m en
han sae, a je sk u egge komm e mæ den H esto rie te
han, aa E n n e n p a a H esto rien be, adt j e f e k m e j none
væm elie Stram bogs, aa de ka j e tagke disse E n g d io ter
a L e r e re
fo r
. f o r dig d i ha va a ren sa a p a rtigske, a d i
hade skræ vet Obgaverne p a a Sæ ler aa la t vos træ gke
væ r sin Sæl, i Stedden f o r , a t d i sk u lle ha skræ vet
K a ra g te re n e p a a Sæ lerne aa la t vos træ gke dem , va
d e r j o bare v a r en sem bel K u n dsekven ds a F rem gangs-
m aadden aa bædder stem m ende mæ N u tid e n s L ih e d
-
skra v, ti v o fo r ska di, d e r sid te r p a a fø s te B o h r a ltid
begonsties aa ha alle ugeerne, m e n s vi, d e r sæ tter p a a
siste B or, f a a r egge a n n e d end M a a lie rn e ? f e j ka
egge f a a an nedt i m id t Hode en, a de æ en sk a m e li
U r e d tfæ rdihed m od vos, d e r bier fo rb ig a a e d t mæ d ig o e
K a rre te re r, f o r v i betaler liesaa m e jed i Skoliepenge,
som d i p a a fø s te B or, aa m a n ka dera se, a de æ
sa n t, va d e r sta a r i S josigjaldem okradten, a de a ltid
e r d i højere stellede i S a m fo n n e t sont begondsties p a a
d i L a v e re s B ekosting. M en etter F e rrie n ska de osse
væ re A lv o r mæ aa f a a obredtet en F a v fo re n in g f o r
Skolledræ nge, aa de fø s te S p ø rsm a a l p a a P rogg ram et
ska do væ re en P risk o ra n d t f o r K aragterene.
D in hengivendes
E j n a r J e r r e n s e n .
P. S k r. Æ de sant, a t K r is to fe r K r i s t o f e r s e n
æ been bange f o r F a l k m a n d s U nsielse f o r leen D a i
N asjo naltien den ?
i




