239 / 435
231
Fra paalidelig Kilde.
Efter at den ældste af de tre evropæisk berømte Gebrii-
der C o h n for kort Tid siden havde aflagt en fransk Visit
i sin F'ædrenestad Jeriko, indeholdt det derværende Organ
for den højeste Grad af Hvidløgn i Orienten følgende histo
riske Oplysninger i Anledning af denne Broders »Besøg«.
Vor berømte Landsmand, G e o rg C o h n , der desværre
endnu ikke har kunnet faa den ham tilkommende Plads
som Professor i Æ sthetik ved Universitetet her i Byen af
den let forklarlige Grund, at her ikke findes noget Univer
sitet, har som Følge heraf atter maattet begive sig bort til
sin babyloniske Landflygtighed og exilere oppe i det for
dummede, barbariske og hykleriske Danmark, om hvilket
hundsfotiske Land han inden sin Afrejse meddelte os og
nogle andre af hans gode Venner følgende gruopvækkende
Oplysninger:
Danmark er beboet af det mest reaktionære og idiotiske
Folk under Solen.
Kun et meget ringe Antal Mennesker,
de saakaldte Overmennesker, har literære Interesser; den
øvrige Del af Befolkningen er aldeles fremmed for Hoved
strømningerne i det nittende Aarhundrede; ja, selv en saa
fremragende Forfatter som vor udødelige Landsmand, G e o rg
C o h n , har saa vanskeligt ved at finde Læsere, at han ikke
sjældent ser sig nødt til at aftrykke større eller mindre
Partier af andre Forfattere i sine Arbejder, blot for at
disse kunne blive læste af Recensenterne. Endog Landets
næsthøjeste R e t er i den Grad blottet for æsthetisk Sans, at
den nylig idømte ovennævnte enestaaende og fremragende
Stilist en større Pengebøde bare for hans »ejendommelige
Skrivemaade«, og den lovgivende Forsamling var borneret
nok til at nægte ham en livsvarig Hædersgave paa
6000
K r., s-om hans gode Venner i den Anledning fandt, at han
nok kunde trænge til.
Tolerance findes der ikke Spor af, og navnlig forfølges
Jøderne paa den samme barbariske Maade som i Rusland.
Om Sommeren f. Ex. faar de ikke Lov til at bo i Hoved
staden, men bliver fordrevne derfra og maa søge Tilflugt i
en lille Fiskerby ved Navn Taarbæk, hvor mange af dem
maa friste en højst kummerlig Tilværelse i meget primitive
og lidet rummelige Boliger.
I Spidsen for Antisemitterne
staar en vis Hr P u n c h , der blandt andre Nederdrægtig
heder idelig titulerer G e o rg C o h n s Hovedorgan der i Byen
»Jødebladet«, hvad der selvfølgelig er en blodig Fornær
melse — mod Jøderne. Forfølgelserne mod disse gaar endog
saa vidt, at de Danske tænker paa at sætte Georgs yngre
Broder, E e d v a r d C o h n , ud af Eedens Have, hvor han som
Folkethingsmand har udmærket sig ved at indføre en ny og
forbedret Eedsformular, nemlig at sværge ved Logos, og
hvor han har hentet Ideerne til sine bedste dramatiske Vær
ker, hvis Hovedfigurer slaaende minder om Eedens Have før
Opfindelsen af Figenbladene.
Ja, den yngste Broder skal
endog i Følge en hertil indtruffen bedrøvelig Børstidende
været kastet i et skummelt Fangetaarn paa Grund af en
temmelig livlig Skildring fra Edens Have.
Som yderligere Bevis paa Intolerancen tjener,
at
Avtoriteterne nylig var lige ved at lade en Israelit hen
rette, skjønt han ikke havde bedrevet andet end at tage en
gammel Frakke fra en Mand, der ikke længere havde Brug
for samme, og foræret den til en anden.
Forgjæves fore
stillede man Øvrigheden, at der var dem, som var meget
værre og ikke blot tog Klæderne af Kroppen paa deres
Næste, men endog flaaede ham ganske og aldeles og endda
gik frit omkring, og det skyldtes ene og alene »Politikens«
energiske Indskriden, at Staklen fik Lov at beholde Livet.
De faa virkelig frisindede Mennesker, der endnu er
tilbage, finder sig i disse sørgelige Forhold, fordi de veed,
at Russen ligger for Kronborg Slot, og er parat til at give
de Revolutionære deres Knut.
1 Sommerlyst f*
N„
aar Sommerferien meider sig
Med Sol paa de blinkende Vande
Og Skolebørn sig* begive paa Vej
A lt til de fremmede Strande,
Saa kommer der først den rigtige Fart
I alle Slags festlige Møder;
Veltalenhedens Honning saa rart
Det daglige Liv forsøder.
C a s in o s Aktionairer har set
En af deres store Dage,
Hvor Kassedirektøren blev bête,
Og Flere traadte tilbage.
Adskillige Repræsentanter saa
Man uventet tage Ferie;
Men med det Første begynder man paa
Den næste gemytlige Serie.
De A fh o ld sm æ n d under Sang og Klang
Omhyggelig have drøftet,
Hvad 01 der maa drikkes i Danevang,
Naar Ingen skal blive for »løftet«.
Saavidt som det blev os Andre bekjendt,
Alkoholometrisk de maale,
A t mer end
2
og
lU
Procent
Det kan man nu slet ikke taale,
H r. Exminister S c a v e n iu s
Har sine Vælgere spillet
Forleden et lille lystigt Puds,
Der nok for Resten har drillet.
A l Tvivl om Svigten af Hjerterne jog
Han ud — af alle Kræfter!
Og dog som Minister han Afsked tog
Allerede Dagen derefter.
En morsom Sommerferie, som
Kom rigtig bekvemt for somme!
M en
hvorfor tale mere derom?
Vi siger blot: Velbekomme!
Til
„Politiken“
og
„Københavti
Der begge var dygtig oppe —
De vilde fylde et dybtfølt Savn
Ved Hjælp af Hr. Amtmand H o p p e !
Blandt andre Gutter, der er mødt op
Som Sommerferiegjæster,
Er Vognmandskuskenes hele Trop
Til Sorg for Herre og Mester.
Gjør Skraldemændene Alvor af
Deres store Strike i Staden,
En liflig Odeur det sikkert gav
I
Sommerferien paa Gaden.
Nu ville vi dog med frejdigt Sind
Vor Sommeiferie nyde;
A t Statsskibet gaar for gunstig Vind,
Derpaa tør Varslerne tyde.
Vi vil ikke tænke paa Sorg eller Savn
Eller B e rg s forjættede Helfærd,
Især da Smaapurkene i „
København“
Jo r&ader for Byens Velfærd!
f — -
WG*
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.