243 / 435
235
R oller vil tillade det. Iscenesættelse og Instruktionen be
sørges af Hr. V ilh P e te r s e n .
Det forventes, at vor uforlignelige E e d v a r d vil aabne
Saisonen med en politisk Revy, hvori han erobrer Theater,
Literatur og Kunst, og hvor rundbuede Kvindeformer i knit
rende A tlask vil afløse Fortidens Rundmalerier.
Ligeledes er der Haab om, at A b r a h a m s vil lade sig
nøje med
100,000
K r. i Erstatning,
Den
12
te Juli.
Igaar gav F e r d i n a n d ingen Bajer. Vi tvivler i det
Hele taget meget om. at denne Mand egner sig til at. staa i
Spidsen for et Theater, der skal styres af en saa fremragende
Dramaturg som V ilh . P e te r s e n . Naturligvis giver Mini
steren ham en Bevilling. I dette taabelige Land hylder
man nemlig den latterlige Skik, at Ministeren selv besørger
sine Forretninger.
Hos Theaterdirektør H a n se n . Han gav et Glas Portvin.
Fra hans geniale Blik lyste den nye Bygnings Stuk os i Møde.
Hans Theater vil blive forsynet med Siddepladser, et Rum
til Orkestret og en Kasse til Anbringelse af Souffløren.
Scenen vil blive oplyst af Lamper og Gulvet belagt med
Brædder. F or at lette Billetsalget har han fattet den originale
Ide at opføre et Billetkontor, og til Ydermurene har han
tænkt at anvende Mursten. Ordene flammede fra hans mørke
Læber, da den store Mester nævnede Ordet »Mursten«.
Hele Kjøbenhavn fortæres af Spænding.
Den
14
de Juli.
F e r d i n a n d har faaet Bevillingen 1 Gav i den Anled
ning to Bajere. Hvor latterligt: den udmærkede Direktør
maa kun spille Enaktere. Man tænke sig! Hvorledes er
det muligt at saare og skræmme sit Publikum med Enaktere?
Den D i n e s e n -N e ll em a n sk e Undertrykkelse af al Aands
frihed i Norden har aldrig fejret en taabeligere Triumf.
Den
15
de Juli.
Storartet Nyt! Luftkastellet væltet! — A f Tømmermester
S ø r e n s e n . E t Panorama-Skrig har rejst sig over hele
Norden.
Hos Hr. H a n s e n . K l.
2
Nat. Vækktr hele Familien.
Han er noget bleg, men mener dog, at den hellige Grav er
vel forvaret.
Hos Hr. S ø r e n s e n . Kl.
4
Morgen. Vækker hele H u
set. Han siger Ingenting. Der er Tømmer i Hr. S ø re n s e n .
Hos F e r d i n a n d . Han raser. Kom forleden fra
Helsingør for at se til sit Theater, — saa laa der et Hus!
Tiderne forandres: Fortidens Hr. Sørensen havde til Mund
held: »Læg op, Ferdinand«; nu er det F e rd in a n d s Tur at
raabe: »Der er en bag!« For det er Penge, der skal læg
ges op, men F e r d i n a n d har aldrig lagt Penge op. Uhyrlig
Spænding.
*
*
Efterskrift.
Tragedien er endt. I det stolte Hus, hvor Nilen van
dede Hollænderens Jord, vil F e r d i n a n d aldrig komme til
at gaa rundt paa Gulvet; der er ikke andet end Tømmermænd
tilbage efter Rusen. Hvad har vi nu til Minde om Hollæn
derens glade Dage? — K un G e o rg og Amagerne.
Men den store aandelige Bevægelse fra disse spændende
Dage vil rejse sig med fornyet Kraft, og Aandsfrihedens
oplyste Journalister vil med R o kunne se Agurketiden i
Møde. Thi, vel ejer vor elendige By et frit Theater og fire
umulige Theatre, og intet af dem betaler sig. Men lur den
evigglade F e r d in a n d ! Han skal nok vide at finde en
Grund til et nyt Theater.
To Redaktører
Sorø Amt
Udgaar et saare stramt
Og livligt Venstreblad
Med udsøgt Andemad.
Aa Tingelingeling for Je n s e n !
Han redder Existensen
Som vældig Redaktør
Og Sprøjtens Krigshumør.
Ved Bladet han
Dog har en Sidemand,
I
Navnkundig bredt og vidt
Blot ved sin Appetit.
Aa, Tingelingeling for T a u b e r!
Han nøjes ej med Skovbær.
Naar han fra V ed b y Kreds
Paa Vej til Thinget ses.
Hos disse to
Har Venskab, Fred og Ro
Istemt sin Svanesang
Og gik al Kjødets Gang.
Aa, Tingelingeling for Nejerne,
For, mens de bid’s som Hajerne
Den ene Redaktør
Den anden vældig kløer.
Til Tort for S o e r
De mod hinanden foer
Lig et Par Furier,
Ladt med Injurier.
Aa, Tingelingeling for Retten
Der skulde dømt i Trætten,
Da Bladets Styrismænd
Saagar var med paa den!
Dog, før det kom
Til Stævning og til Dom,
Slap T a u b e r - Je n s e n s Blad
For S a g e n s varme Mad.
Aa, Tingelingeling for Parret,
Som Rettens Kasse narred’,
Som
„schlägt sich und verträgt
Sich“
og fik Saaret lægt.
For T a u b e r
er
» F o rlig s b e s træ b e ls e r«
Nok ikke banlyst mer,
Som man af S ag en ser.
Aa, Tingelingeling for Bladet,
Hvor T a u b e r er ved Fadet!
Gid ofte hans Avis
Maa med sig selv forlig’s.
rJ
TS