Previous Page  247 / 435 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 247 / 435 Next Page
Page Background

2 3 9

Muddermaskinen

K

ø b e n h a v n s

Haveri,

(Frit efter

Aarhus Stiftstidende.)

Det vakte naturligvis den største Sensation i Byen,

da det i Mandags Eftermiddags blev bekjendt, at Mudder­

maskinen K ø b e n h a v n , ført af Kaptajn O. V! Rode, igjen

havde lidt Skibbrud ved Indløbet til Hof- og Stadsrettens

Havn, hvor Maskinen temmelig hyppig plejer at ankre

naar dens Mandskab har gjort det behørige Mudder i

Kjøbenhavn.

Maskinen laa paa tvers af A. A lb e r tis Bolværks­

hoved lige midt i sin egen Afløbsrende, uden at den

dog følte sig generet deraf.

Hvorledes Forliset er gaaet for sig, er ligesaa

gaadefuldt som Indholdet af K ø b e n h a v n s lyriske Ud­

gydelser. Formodentlig er der kommet Bræk paa Ma­

skinen, formedelst de mange Overhalinger, den har

faaet i den senere Tid; thi det ulykkelige Fartøj viste

sig paa een Gang at være slemt i Vinden; Vandet skyl­

lede gjennem Lugerne ind i Lastens Huler, som snart

var fyldte lige til Vandgangen,

Søvant Matros O sc a r M ad sen havde efter sigende an­

modet Rhederen Johan Knudsen om at lægge ud, da

Vejret var saa slemt og det ikke var videre morsomt

at bede om godt Vejr for den kombinerede Søret, men

Rhederen mente, at Mandskabet sagtens kunde holde

sig flot ved at bestille endnu et Par Præmiecykler, og

Skroget gik nu paa Pumperne alt, hvad det kunde.

Men, medens man pumpede Abonnenterne af alle

Livsens Kræfter, uden at der dog blev Højvande i Kas­

sen, trængte Vandet op gjennem alle Spalterne og

slukkede Fyrene under Kjedlerne, hvad der blev en

grumme kjedelig Historie for Fyrene, som skulde holde

Ilden vedlige; thi nu gik hele Muddermaskinen til Bunds,

og det ulykkelige Mandskab, som aldrig nogensinde før

er gaaet til Bunds i noget som helst, men altid har taget

Tingene ualmindelig overfladisk, maatte vade i Land

gjennem deres eget Pludder.

K ø b e n h a v n lider for saa vidt intet Tab ved Stran­

dingen, som dets gode Renomé for længe siden er gaaet

neden om og hjem, men det vil naturligvis endnu vare

nogen Tid, inden Maskinen igjen kan komme i Orden,

saa den kan opfiske tilstrækkeligt Mudder fra Dybets

Kjældere og præsentere Publikum noget, der er, mare,

ikke rent Vand — paa Maskine.

Der blev Mandag Eftermiddag telegraferet til K øben ,

h a v n s Rhedere efter Hjælp, og disse synes ikke uvilligé

til at udrede en passende Sum for, at Muddermaskinen

kan hjælpes op og igjen komme paa nogenlunde ret

Kjøl.

— I' Følge Telegram fra Ritzaus Rejsebureau har

Cykleudvalget sluttet Akkord med Zvitzers Bjærgnings-

dampskib om at bjærge en Abonnent ved næste Kvar­

talsskifte imod en Rundrejsebillet paa Væltepeter igjen-

nem Badstuestræde.

Smagen hos det kgl.

| '

Tlieaters Publikum presses

med Vold ned til det ukon-

I

iirmerede Standpunkt o. s. v.

(»Politiken« d. 16. Juli)

» A k

,

var ja g kung !“

som 0 dma n si’er,

Saa alle Damer daane

Og Hjærtesukket Ekko gi’er

Fra Klampenborg til Skaane.

At blive Konge, — hvorfor ej?

Det kunde være værre; —

Sæt, for Exempel, at man blev

Theater-Kammerherre!

Hr. Chefen skejer aldrig ud,

Han ej med Muser gantes,

Men skaffer ærligt Underskud

Ved Ib s e n s Hjælp og B ra n d e s ’.

Han trofast sidder Aar for Aar,

Trods Hykleriets Blade,

I Læ bag de smaa Sortes Ring

Og i en lun Blochade.

Han aldrig med bornert Mani

Holdt Vagt om Traditionen,

Men bukked pænt for »Vennen i

Theaterkommissionen«.

Og aldrig har han spildt sin Tid

Med Kunst og anden Gjøglen:

Han Herre er i sit Arkiv,

Men E e d v a fd — han har Nøglen.

Men Takken —det er sandt, men trist!—

Faar aldrig den, som byder;

Thi, alt imens en sindig Whist

I Ferien han nyder,

Og alt imens han — Rødt er Trumf —

Bekjender fromt Kuløren,

Hans gode Villie stille maa

Til Prygl hos Inspektøren!

Det stod i Bentheims Blad, at han

Er en af disse fæle

Pekin'e

r, som kun virke kan

For Børn og Barnesjæle! —

Endskjønt det derved uforskyldt

Af E e d v a rd selv noteres,

At H eib erg og Hr. E s mann bør

Som snarest konfirmeres.

Se> _ det. er Følgen, naar man har

En Ven, Drabant og Vægter,

Som man i »Berlingske« af bar

Beskedenhed fornægter;

Alt Chefen mangen bitter Kalk

Af E e d v a rd fik leveret,

Men bedskest var den sidste Snaps, —

Og den var »konfirmeret»!

Hermed følger et

illustreret

A n n o n c e -T illæ g -