250 / 435
242
En Hund i et Spil Kegler.
lYlens Julisolen paa Himlen gløder,
Og „
P o litik en s
“ Læsere snorker,
Mens Redaktørerne Livet forsøder
For sig og os andre med sure Agurker,
Mens Publikum venter paa, hvad der vil ske,
Og Søslangen har begyndt sin Tourné,
Iskjænkes os pludselig den Opstrammer:
Hvad bør der nu gjøres ved
H
ø g s b r o e s
Kammer?
Det Folkething, som ved Fora arets Komme
Blev hjemsendt med Hædersdiplom paa enMaade,
Berede man vil, før dets Tid er omme,
En Opløsning paa Forhandlingens Gaadel
En stakkels renlivet Demokrat
Skal pludselig skilles fra sit Mandat
Og udelukkes fra næste Serie! —
Det blev en bedrøvelig Sommerferie!
En Gysen alt gjennem Kroppen farer
Paa Moderate og Radikale,
Sin Skuffelse
B
o j s e n
aabenbarer,
Og
B
a j e r
slaar sig til de Nevtrale.
T
a u b e r
,
hvis Kreds er saa godt som til Fals,
Faar Bøfstegen i den forkerte Hals.
Og omme i Integadekjæret
E r Tudserne nær ved at tabe Vejret.
Naar Valgkampagnen saa brat begynder,
Kan Venstre sagtens blive forskrækket,
Thi saa skal det klare de gamle Synder,
Før det med nye kan skaffe dem dækket,
Og hverken i Ærtedal eller K ro
Faar det L o v at skjændes i Fred og Ro,
Thi
da inaa
Gaardmænd og Socialister
Igjen
hænge
samm en
som
M a l l e
og
K l i s t e r .
— Men heldigvis er der et Forsyn , der vaager
Selv over en Folkethingsmands Diæter,
Og Suppen, som Journalisterne koger
Paa denne Pølsepind, rigelig spædt er
Med Humanitet a f det reneste Vand.
Moralen er, at det aldrig gaar an
A t holde Valg, medens Venstre kriges,
Men kun
i
den korte Tid, det forliges.
Hundedage.
(Frit efter »Politiken«).
Hundedagene er nu godt i Gang.
I disse Page, der varer fra deres Begyndelse til
deres Ophør, plejer saavel Over- som Inte-Mennesker
tilligemed deres smaa Aflæggere at føre et Hundeliv og
være uhyrlig hede om Ørerne. De ernærer sig af Sø
slanger og andre Agurker, men kan dog ofte være
slemme at trækkes med. Undertiden søger de at for
friske sig ved en Række livlige Vandgange, navnlig i
den derefter opkaldte Badstue-Journalistik. Dette er
f. Ex. Tilfældet i Aar, hvor de har maattet trække sig
tilbage som en Flok vaade Hunde, efter at de har gjort
et forgæves Forsøg paa at faa en Ex-Kultusminister an
bragt som en rød Hund i et Spil fordummede Kegler
ved at skaffe ham Ansættelse som Theater-Kammerchef.
Skjønt den højeste Oplysning forlængst har sat sig
ud over den Slags Overtro, er de fleste des værre endnu
kun altfor tilbøjelige til at udlede Navnet »Hundedagene«
af de Køtere, der paa denne Aarstid næsten daglig faar
Mulkter og Domme efter Vintersæsonens Udskejelser.
Det skal derfor paa dette Sted endnu en Gang kon
stateres, at Hundedagene aldeles ikke er døbte og op
kaldte efter nogetsomhelst Menneskedyr, men efter Him
melhunden
Svirius.
Det er en meget rød Hund, der i
Reglen har en »Skrue« løs og som holder mere af at
ernære sig af Stjærne-Kognak end af sit Ansigts Sved.
Derfor kalder Astronomerne den
Svirius
og henfører
den til det bekjendte, noget taagede Himmeltegn, der
med et latinsk Navn kaldes »
Socialism us«.
Man har nemlig iagttaget, at paa de Dage, hvor det
gaar varmest til, staar Svirius og vore egne smaa Sole
fra Integade tidlig op og gaar sammen paa Vælger
møde. Man har da gisnet paa, at de gaar op i en
højere Sammensmæltning, og at dette maa være Grun
den til, at de rigtige »Sammensmæltere« gaar paa Glø
der. Derfor viser man den røde Himmelhund en fin,
lille Opmærksomhed ved at tale om Hundedage, hver
Gang der fyres saa grundig op under et eller andet
Vælgermøde, at den gode gamle Chresten-Tro gaar i
Hundene.
Nu skal det villig indrømmes, at Himmelhunden
ikke er af særlig forhandlingslystent Temperament. Den
kan gjøre det oplyste Vælgerfolk Helvede meget mere
hedt end selve Solen Bentheim, der dog ellers sørger
for den højeste Oplysning over hele Norden. Det vil
populært sige saa meget som, at, hvis Svirius fik hele
Overkommandoen i Integades literære og politiske Fag
forening, vilde Alt, hvad der dør i Norden, i Løbet af