255 / 435
247
Stor Faarestilling.
-
n
F?
J a> nu ^an C irk u s Busch
\ v ^ f s i k l J
ligesaa godt strax gaa hjem og
lægge sig med sine 8 dresserede
Løver! Det skal nemlig være
ganske vist, at Panoramaet i en
af de første Hundedage skal
f
.
m
Vindrettes til en Manege for
' - ’’
^
yC irk u s B erg med 8 dresserede
* '"*■ "
* -‘ Iaar! Uden at vi vil foregribe
Publikums Dom over disses
Præstationer, skal vi blot notere,
at de 8 uldne Herrer er de
største Faar, som til Dato er opdrevne blandt de fuldvoxne
Evropæere.
Faareløbig indeholder Gruppen følgende fremragende
Exemplarer:
B e n th e im , egentlig Ulv i Faareklæder, men for Tiden
Cirkus Bergs bedste Faarehoved.
H e n n in g Je n s e n , Faar i sine egne Klæder.
E e d v a r d B ra n d e s, sort Faar, ligesom Asselotto
Henrisches, af »spansk* Oprindelse.
K o r s g a a r d , skabet Faar, meget nøjsom cg kan i tre
Gange fire Dage holde Livet oppe uden at faa andet end
Vand og Brød.
Je . K . L a u rits e n , et meget ungdommeligt Lamme-
hoved, gjør nærmest Indtryk af at være en Faare-Kylling, der
lige er kommen ud af Ægget.
P e t e r H olm minder derimod om en gammel Væder,
leverer Uld til røde Huer og røde Traade til Social
demokratens vævede Artikler.
Je n s B u s k synes at være Gruppens fortabte Faar,
hvis Præstationer stærkt henleder Tanken paa Faareflyndere.
O c t a v iu s H an sen , Gruppens Synde-Buk, har gjen-
tagne Gange lidt af Drejesyge.
Iblandt de stærkt nervepirrende Kunststykker, Gruppen
giver til Bedste for det dybt rystede Publikum, skal blot
følgende anføres:
Direktøren, Mr. B erg , træder ind i Buret til Faarene;
han tager Plads paa en Forundringsstol, den saakaldte
Enspændertalerstol og undgaar derved at komme i Løvens
Gab paa Blegdamsvejen.
Han lægger dernæst sit Hoved i Gabet paa B en th eim ,
uden at denne gjør ham Fortræd; B en th eim holder
nemlig mere af døde Torsk end af levende.
Efter at flere lignende gabflabede Præstationer endelig
har faaet endog Publikum til at gabe tilstrækkelig højt,
skynder Mr. B e r g sig med at faa K o rs g a a rd til at
»ligge todt«, saa at Publikum begynder at tro, at han
virkelig er død af Faaresyge. Mr. B e r g bruger ham som
Fodskammel, Trappestige o. s. v., men opgiver Experi-
mentet, da ban mærker, at han ingen Vegne kommer alligevel
Han henter dernæst en Bøsse og alle Faarene begynder
at skyde sammen, til der opstaar en »Folkegave«, der
fyldes paa tre Sylteglas. Nogle Faar af »dansk« Race
begynder brægende at antyde Lyst til noget af Syltetøjet,
men Mr. B e r g gjør et Par Haandbevægelser, og pludselig
er alle Glassene tomme.
Endvidere lader han forskjellige Faar springe gjennem
brændende Tøndebaand og saaledes gaa i Ilden for ham.
Den stakkels Je n s B u s k faar ved denne Lejlighed brændt
sit Skind, og efter nogen Skindforhandling lader han sin
svedne Pels assurere i Vistofts Brandkasse.
Endelig fremkalder Mr. B e rg en storartet Kamp
mellem alle Artisterne, og naar disse er komne rigtig i
Uldtotterne paa hinanden, henytter han Lejligheden til at
trække sig ud af Legen og hitte paa en ny Gruppedeiing.
- ^ T ilbagegang-
i idt med Sorg og Skam vi har fornummet,
A t vort Folk bli’er daglig mer fordummet,
Og paa Langeland det særlig slog os,
A t man rent fra Troen gaar paa Lo —
Lokes R et til Frihed kontra Thors.
E e d v a rd , som er inte nogen Langemand,
Gjorde nylig »et Besøg« paa Langeland,
Hvor han fra Tribunens Bræddestabel
Blotted’ strax en nederdrægtig Sna —
Snare fra de Moderates Haand.
Men, des værre, det er tungt at hør ’ et,
Vælgerfolket havde tabt Humøret;
Kun ClausBerntsensStokfilistersam fund
Jubled’, thi det havde klippet Sam —
Sammenholdets tynde Traad itu.
E e d v a rd , som fik Klaps, fordi han svinget
Rundt Kompasset har i Folkethinget,
Følte nu ved dettes sidste Streg: Berg,
Sig, som da han slaaet blev af H ei —
H e in e s Ord, der ligned’ stygt hans Bro’ers.
Vælgerne paa Øen inte skatter
Længer
„en P olitikers“
Forfatter,
Og paa næste Valgdag sagtens foses
En Lovgiver, der var skabt som Mo —
Som Moralens eget gode Barn.
Stakkels E e d v a rd har paa dette Møde
Ikkun skummet grumme lidt af Fløde,
Og i Venstres ny Familietvist han
Gjør det inte bedre end som Tri —
Trine Rar, da hun blev overhørt.
Men, om Lykken end hans Fald har villet,
Gaar han som en Martyr ud af Spillet
Og tør højt og stolt sit Hoved hæve,
Selv om kjendelig hans Ben er skæ —
Skæbnesvangre for en Literat.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg-