259 / 435
251
De hvad, saa fine og fornemme Grovheder er io lige
frem en Pryd for Bladet.
S k jæ ld e ru p
(beskeden).
Ja, jeg tør nok sige, at
de er vellykkede. Men jeg har maaske ikke fortalt
Dem, at jeg er en fremragende Mand? — Naa, og saa
er der denne H am m erich .
B en th e im .
Ja vel, Maribo første, manglede 127
Stemmer.
S k jæ ld e ru p . Nej, ikke den Hammerich; — ham
med »den nationalliberale, professorale Familiehjærne.«
Og som han gjør Halløj med Fremtidsmusiken. — Vil
De tænke Dem, de siger, at je g er umusikalsk! —
Saaledes omtaler de den Mand, der har skabt hele
Wagners Berømmelse!
B e n th e im . Forfærdeligt.
S k jæ ld e r u p . En Mand, der har studeret Fugle
sang i Parringstiden og lært Musikens Theori af Heste
og Elefanter!
B en th eim . Himmelraabende!
S k jæ ld e r u p . Havde jeg ikke min Berømmelse
og min Ven R iis - K n u d s e n , vilde jeg jo være en
Umulighed!
B en th eim . Selvfølgelig. Maa jeg se Deres Ar
tikler?
S k jæ ld e ru p . Til Tjeneste. De er storartede. En
Kundskabsfylde, De aldrig har set Mage til.
B e n th e im
(kigger i Manuskriptetj.
Jeg ser det.
»Da Fantasien efter almindelig Sprogbrug ikke kan være
Andet end Anskuelsesbilleder, saa maa man herefter
vente, at Musiken til sit Omraade faar tildelt den ydre
Natur, eller Begivenheder eller begge.« — Saaledes
kan kun den højeste Oplysning tale!
S k jæ ld e ru p . Fra nu af er det ude med Hanslick
og alle Hanslickere.
B en th e im . Aldeles ude! — »dansk Plathed mod
den truende Germanisme«, — »inderlig dansk Armod«.
— Fortræffeligt. De fortjente at komme til »Berliner
Tageblatt«!
S k jæ ld e ru p . Ak, Hr. Bentheim, — der er jo
Kancelliraader allevegne. Hvem paaskjønner en Mand
af m in Betydning? — Jeg har for Resten ogsaa sagt
et Par anerkjendende Ord om vor store G eorg.
B e n th e im
(ser i Manuskriptet).
Ja, rigtig: »Det
er alene ved en smidig føljetonistisk Pen, der med
Lethed producerer en ilydende Stil, krydret med rail
lerende Vits at han har naaet en betydelig Avtoritets
Rang, som han benytter til at udøve en foragtelig
Terrorisme.«
S k jæ ld e ru p . Nej, — det er ikke Georg; det er
Hanslick.
B en th eim . Naa, saa er det her: »— i det Ver-
densblad, som . . . . Ed. H.« -- det skal naturligvis
væ re E e d v a rd og H ørup — »behersker, bliver hoved
sagelig saadanne Bøger omtalte, . . . . hvis Forfatter
ved en Panegyrik over . . . . Referenten Ed. forud har
skaffet sig en kritisk Assurance-Police, medens selv de
betydeligste . . . . literære Frembringelser bliver upaa-
agtede, naar de ikke frembyder personlige Berørings
punkter«. Nej, det er jo ikke Georg. — Bi lidt, her er
han: »Hans polemiske Methode . . . . kan kun beteg
nes med det illiterære Udtryk at gjøre Grin med Alt
«
S k jæ ld e ru p . Nej, det er o g sa a Hanslick. Men
det er rigtignok uhyggeligt, saa det passer.
B en th e im . Blæse med det! — I Agurketiden
tager man det ikke saa nøje.
S k jæ ld e ru p . Sagde jeg ikke nok, at De vilde
blive henrykt? — Go’ Morgen, Hr. Bentheim.
B e n th e im
(smilende).
Go’ Morgen, Agurk.
Vore Hjulmænd.
l^n vældig Strid har, som De veed,
Blandt vore Sport.smænd raset,
Imedens de paa Hjul og Ben
Har rundt i .Landet aset.
I Tivoli forleden lod
Med Bulder Krigserklæringen,
Da Wa t t som Spurv i Thranedans
Gik Cyklerne i Næringen.
A t Klæ’er gjør Folk, er en af den
Slags Sandheder, man svær’ paa;
Men der er ogsaa Ambition
Blandt Folk med ingen K læ ’er paa:
Thi fine Selskabs-Lægge ser
Man kun paa Amatører,
Imens Professionaler kun
Paa sjofelt Bentøj kjører.
De fine Ben i sluttet Trop
Mod Tivoli marscherede,
Thi alle Forhold heldigvis
Er ikke nivellerede!
En Amatør til lavest Trin
Paa Samfundsstigen daler,
Naar han gaar hen og maaler Ben
Med raa Professionaler.
I
<r
Men Politikens trende B ’er
— Læs ikke »Beter«, Læser —
Berg, Bentheim, Bojsen, — hvad si’er de,
Naar Krigstrompeten blæser?
Som vilde Væddeløbere
De rundt i Landet kjører, —
Men hvem er nu Professional,
Og hvem er Amatører?
Politikus af Profession
Er de jo alle Trende,
Os andre til Fornøjelse,
Dem selv til stOr Elende;
Men just fordi saa evigglad
De rundt i Vrøvlet kjører,
Er det jo li’esaa klart, at de
Maa være Amatører.
|t/w
)g Vælgerne langs Snoren staar,
Æens de om Prisen nappes;
)er skjændes lidt og raabes lidt;
ler grines og der klappes.
den nu har Watt jo vist, hvordan
dan Sportsmænds Sjæle kvæger:
•iaar de har løbet Linen ud,
dan gi’er — et lille Bæger.