346 / 435
/
338
Første Behandling.
Talerne mægtet
Ende paa første Afrøfling at faa,
Skjønt det var haardt nok, kan man forstaa.
Ingen sig nægted
Ordet; i det Punkt hinanden man slægted
Broderlig paa.
Snart blev bestridt og snart blev forfægtet,
A t det var muligt i Fremtidsprospektet
Til veritabel Balance at naa.
Storpolitikken blev ugenert hægtet
Paa Diskussionen af Store og Smaa
For at forslaa
Tiden, saa det kan begribes, man smægted
E fter en Mandag a f dem, som er »blaa«.
K
o r s g a a r d
tog Ordet for
C
h r e s t e n s
Statister,
Medens
T
u t e in
Viste sig ubarmhjertig og streng
Imod de stakkels Socialister,
Skjønt de har ofte forøget med Klister
Oppositionens Sammenhæng.
H
ø r u p
slog bister
Lø s paa Forhandlingspartiet i Flæng,
Og hans Refrain
Var »provisoriske Artillerister«,
Medens vor forrige Kultusminister
Havde adskilligt, der lignede Gnister,
Og gjorde skarp Front mod hele det Slæng,
Der, lig forlorne Grundlovsgardister,
Drog deres Mundlæ’er mod »Provisorister«,
Indtil de udtømte Hjernekister
Maatte med
B
ø n l ø k k e
hjem og i Seng.
Jo , det var lange, gemytlige Dage!
T
r ie r
o g H
a g e
Fremstod som Talere, hver med sin K lage:
En over de Millioner, der gik
Med til de mage
løse Stationer, som Nordsjælland fik,
En for de Lærere, der maa forsage
Her Steds det Dyrtidstillæg at smage,
Som man dog andet Steds faar for en Slik.
Ingen Minister dog lod sig forjage
E ller slog Klik.
— Men, hvad Hr.
H
ø g s b r o e s
Talefabrik
A lt har præsteret, skal nok os betage
Stærkt med Respekt for det Øjeblik,
Da
C
h r e s t e n
P
o v e l s e n
kommer tilbage.
r r v \
Georgine-Fest.
Fra hele Evropa, helt oppe fra det nordligste
Kjelland og helt nede fra den dybeste Kjælder i »Ber
liner Tageblatt«, strømmede Gjæsterne sammen. Der
var sort i Gaderne. Alle Profiler var rettede mod
Koncertpalæet, og krumme var de alle; for de var ind
rettede til at dreje om Hjørnerne i en snæver Vending,
naar det kneb. I en overskuelig Række fylkedes de om
det lange Festbord, skjønt det maalte sine 50 Alen.
Med et lø st Skjøn talte »Politikens« Referent 1100 Del
tagere, og endda talte han ikke alle Nullerne med.
Efterat den eneste Suppe, der duer i Norden, var
serveret, aabnedes Festen af
D o c t o r - D ig t e r e n : Jeg vil F. g. m. byde os
AlLesammen Velkommen. — Sa’e jeg ikke nok, at vi
engang vilde komme til Truget? — Og nu staar den
F. æde mig paa Flæskesteg! — (Jubel.
»L eve vor
store
H um orist!«)
— Vi er Alle Svin for Vorherre —
(H or!
hø r i) — Men v o r Herre er den navnkundige Hæders-
gjæst. —
(Hurra!)
— Han har lært mig, hvordan man
r ø g t e r sit Kald. og her er vel ingen Ævle-Sidse til
Stede, der vil gjøre Vrøvl —
(Storm ende L atter)
— naar
jeg nu tømmer min Flaske paa hans Velgaaende. Han
er So dansk, So dansk som nogen Svineslagter, der er
født i Gosen, — det kan I bande Jer ind i mit komiske
Album paa! — Altsaa: Giv Agt! . . . . Retning efter
Trediemands Næse! . . . Jubilaren leve! . .
(H æ d e r s -
g jæ sten : Jeg
leve! — En,
to,
tre — — A l l e : Hurra!)
E x -P a s to r e n . Efter vor geniale Digters aandfulde
Tale har jeg kun lidet at tilføje. I Skriften forekommer
Ordet »sandelig«; men er Sandheden ikke Naturalismens
Maal? Følgelig kan kun Hyklere og Theologer benægte,
at Skriften er Verdens første naturalistiske Roman. —
(H ar! Bravo!) —
Vor berømte Hædersgjæst har givet os
en Kniv i Ærmet.
— (M unterhed.) —
I Dag har det vist
sig, at det er en Forskærerkniv. —
(Ha, ha!)
— Men
med denne Kniv snitter vi Fordummelsens Avis-Ænder
i Smaastumper! —
(En In te-R ed ak tor irriteret: »H vad
mener D e med A vis-Æ nder?«) —
Jeg mener Prædikant-
Listen! — Leve det frisindede Nordens Apostel! Leve
| vor store Logos! —
(H æ d e r s g j æ s t e n : En,
to,
tre . . .
A l l e : Hurra!).
H æ d e r s g æ s te n . Hele Kravlet holder Bøtte! —
(dyb Tavshed)
— Hele Kravlet synger den omdelte Sang,
som min lille geniale Gjennembruds-Bro’er har forfatte!
til min Ære.