342
Fakkeldans.
A f »M eyer» ohne Beer.
L yse Fakler — Ingen vakler -
Vandrer ud fra » N ic o la j« .
Badstuestræde megen Glæde
Venter sig af den Staahej.
Rømersgade, Integade
Ville glade følge Trop-,
Ud at vise, at de prise
Ville den berømte Snob.
Og saa mange, glade Sange
Lyde mod Altanen op,
Hvor hin Fører staar og hører
Paa en højt begejstret Trop.
Det forlyder, at man byder
Extra paa en Fakkeldans,
Og at Guden desforuden
Krones med en Lavrbærkrans.
Kvinder blide, klædt i hvide,
Klare Skjørter og Gevandt,
Ville kranse, mens de danse,
Deres Heros elegant.
Fine Varer og Fanfarer
Med den bedste Druesaft
Og Bouquetter, som man fletter,
Skulle hædre ham paa Kraft.
S e ! Salutter af de Gutter
Vil nok ikke blive skudt —
Største Parten af dem har den
Fejl: de tør ej lugte Krudt.
Men de agte nok at slagte
Ham en Hekatombe — e j ! e j !
Der skal nemlig bruges temmelig
Y Megen Boeuf og Oxesteg.
Og Alverden al den Færden
Skal erfare vidt og bredt;
Man skal høre, hvad vi gjøre,
Naar vi rigtig faar det hedt.
Rundt om Lande skal de sande,
B r a n d e s var Nationens Tolk,
Naar han sparked’ eller harked’
Haanlig ad det danske Folk!
Kjere bob ?
Foraarsgrønt.
Du kan regtinok være glad,
fordig du lever i et frid t Land
,
vor Ungdommen aa F r emskilteis
hælie Sav g er stor Logge, aa egge
her nere i defordummede aa hygle-
rigske Danmarg, vor envær Frihes-
trang siragsk bliver ondertrøgget
■aMakthaverne. AaviDrængehade
besludtel aa engaa mæ et Andra-
ge?ide te Skollebestyren om aa g i
vores L e rere et Tehol om aa forhøje Karktærene, fordig
v i lever i en Dyriisp erriode, vor Livsfornøddenhedderne
er been mejet dyrere, en di plejer van
,
saa vi kan egge
fa a saa mange S egarer f o r vore Karklærpenge som
vi fø r har kundet; men Bestyren svarie, a etter di Oblys-
ninger, han hade faaed f r a stadtistigsk Byraa, saa va
Tobaggen been mejed belliere, end den hade vaarenf ø r
,
aa saa sae han, a vi skulle se og fa a none flere uGer
aa egge saa mange Andmærgninger aa sledter, saa
velle vi nog kunde tjenne none flere Karktærpenge.
Men saa be vi ovenpaa desse Svar enie om, a de va
en stor Skam a H r Knobstrob aa g i vos saamange
dolie Kargtære aa Andmærgnenger, fordig de va et
Engreb i vores Næring aa laa Hendringer i Vejen fo r
vores vegtiste Engtæktskile, va dersiridder modNærings
lovven, aa vi veto da og gaa ob til K o n g e n s F o d e fo r
og fa a han te aa nedligge Forbod mod a noensomhelst
Lere i noedsomhælst Fav g ir vos sodden Karktære der
ka berøve vos Ingtægt a Kargtærpænge, aa forbyde dem
og skrive Andmærgnenger i Prottekaalen eller Karktær-
bøjerne, vorved en Dræng ka bie nedsadt i sine Mæ-
borgeres Aktelse. Lissaadan veto vi, a vi ville ha en
Erstadtneng a gooo Kroner f o r alle di Sledter aa Maad-
delier, som vi hade faaet i Skolien, for saamejet ku vi
etter uvellie Mæns Skjønd ha hat
,
ves de hade vædt Uger
allesammen. Men da de kom te Støgget, saa be vi smith
paa Døren baade hos K o n g e n s F o d e aa P r okkeradteren,
aa egge Engang Stodentersamfunnets Retsjælb f o r
Ubemilede velle ha mæ vores Sav aa gøre. Men de
hade nok faaet et anned Ufald ves vi hade hørt te
Raksjonspattiet hær i Lannet, fordig disse redaksjonere
Storborgsnuderfa a r alti Redtfo r Retten aa Erstadtneng
oveni Køvet. Men vi ha derfor aasse bestæmt vos te
aa demondstrere ved aa delta i Fagg eltove,tfo r G eo rg -
b r a n d es sammel med H ø r dum, som jo Engang ha
vaaren Bajtyran aa sadt paa en Kvest, men som nu
er kommen paa en grønd Gren aa been Forredtnings-
fø re r i Rømersgade. Aa der æ Tale om, a han aa
di iongsindie Skommersvennes Favforening ve overta
Leverangsjen a Bajed te Fakelerne, men je tror nu,
a de egge bier te annet end som kons te fødebaj.
Din hengivenes
E i n a r J ø r r e n s e n .
E. Skr.
Æ der noed om a B jø r n s t jæ r n e B jø r n s on ska
sennes te Rom f o r og holde Faaredrag paa Freskum-
græssen om den Mand der hade Ældsass aa Lotrengen
i Lommen ?




