53 / 435
46
■ & C -
~ \
Katzen j ammer.
lør Sukket fra de Stummes Lejr,
Fra Skæbnens Stedbørnskare,
Der med og uden vunden Sejr
Tør knap et Haab bevare;
Som Katte maa de snige sig
Om Grøden; tænk, hvor måttende.
Theatrene er Grøden, — jeg
Nu synge vil om Kattene.
Med mørke Blik og Havelock
Gaar Th eod o r som Skygge
Omkring Kasinos Mønster-Flok,
Hvor Alt er Fred og Hygge;
Nu er han jo, — thi han saa tidt
Har kaldt sig selv beklagelig
j
Som Følge af Dagmare-ndt, —
f
Paa R iis-D iæ t og svagelig!
Forgæves snuser A u g u st til
Lidt Duft fra Thespis-Kærren,
Endskjønt han kun som Huskat vil
Ha’e Plads hos Kammerherren.
Ak, ogsaa R o b e rt blev vist a’ ;
Han faldt for Oprørskrigerne,
Fordi han ikke vilde ha’e
En Rolle i — „Intrigerne“ .
»Carl N ie lse n i sit schwarze Flor
'Paa Pengesedler sutter;
Som Skibskat sad han lunt om Bord,
Men borte er hans „Gutter“ !
TTmulighedernes Jo h a n
Gaar i Certota-Herlighed
Om S e v e r in som sulten Mand;
1Det kaldes Broder-Kjærlighed.
SelvD rachm ann har nu tabtsitSpil;
>Han som Parnell gik paa’en
Og bær’ sin Knejpe, som han vil, —
Naar blot han kunde faa’en!
Han fjældhoj var og klippesejg,
Men, da saa 01-besværgende
Han fik et kattegorisk Nej, —
Kom kun en Mus af Bjærgene!
O, Læ ser! Ynk den svare? Nød,
>
De Ventende maa friste,
Timens de om den varme Grød
jP aa Fløjelspoter liste!
Men, naar saa Grøden brænder paa,
Saa klares alle Minerne, —
Og Kattene hverandre naa
Tu Trost for Kattepinerne.
Kere Bob,
Fo raa rsg røn t.
4
>ufli
Nu er der liegot begønt a kome
Slav i vos Fremskidlsmcend her
-
nere, aa de æ liefrem storagtig,
saa mange Problæmer
,
som vi
Sidter unner Debadt f o r Tiden
.
Som fo r Ægsembel hade Høieste
-
redtssavfører O g ta v iu s H a n s e n
forleden Da faareslaet a benævne
^ ^ ¡ g d i nye Maal- aa Væktdeler mæ
danske Navne, som Stok, Fenger,
ftfe jt aa Haar neretter, aa Rev, Kede aa Nym il op-
^
etter,
aa je to stragks Ideen ob aa faareslo Anvændelse
a
disse Navne til Skollebru i Rejning, ide je dov æn
drede none a Utrøkkene, fo r Æ gs embel i Sieden fo r
■»Stok* faareslo je fSpansgror*, f o r de fo rslaa r Dræn
gene bædder va de er, aa der ka lissaagodt gaa ti
Fengre paa- et Spansgror som paa en Stok, aa i Sieden
fo r et Rev, faareslo je fen Enne
«,
fo r saa gaar der
lie akkurat ti Spansgror paa en Enne, va der jo nok
ka være rituelt, naar bare Ennen er go, aa i Steden
f o r
»en Kede* velle je saa ha, at der sku staa
»et
liberalt Grondlovstog
«,
fo r saa gaar der lie akkurat ti
Ender te saadant et Tog, ves de da gaa r i Længten.
Aa alle di andre
D r æ n o
e syndtes saa got om midt
Forslav, a je stragks to fad t paa a uarbejte en ny
»pragtigsk Rejnelov f o r Borrer- aa Almulieskoler*, aa
en a Obgaverne lyder saadant
Naar en Kogkepie
stekker g Fengre i Sobben, hvormange Haar æ der saa
i Gryden} Aa va Madtematekken andgaar, saa har je
berejnet, a naar man ska udrage Roden a en Nejl,
saa bier Fasittet en Nejlerod; men da je kom ob te en
Forlægker f o r a tale mæ han om Udgielsen a Rejne-
bogen, velle han igge gie saa mejet i Hunerar, som
der ka legge paa én Nejl, men de gor nu igge Noed,
fe rd ig je fa a r nok Skqllediregsjonen te aa avtorrisere
den.
D er er dov inu none Smaateng, som vi er egge
regii enie om, f o r Ogtavius Hansen holler paa, a en
Lidter ska kalies en Krogge; men Aron fakobsen holler
paa, a Kroggen ska hedde Lidter, f o r han er lidlerrær
Venstremand, aa derfor ved han got, a Kroggen gaar
saa længe iel Vands te den komer hjem uden Hanke,
saa de foreløblie Resultat æ kons been, a vi Fastelavns
Manda ska holle et Mødde i den Andledneng aa drøfte
Problæmet Krogge eller Lidiér, saa de bier vest igge
Lidter olme Worte, som vores Sanglere saa tit snagger
om.
Men je fa a r nog Rejneboven fæ rti te de nye
Skolleaars Begønnelse, aa saa ve je telejne Ogtavius
Hansen Boven, fo r de er dov liegot hans Ide, som je
har telejned mej.
Skolie han i den Andlemng fa lle
paa aa ligge Sav an imod mej f o r Plagiadt, saa har
je jo altid den Udvej aa angasjere ham sæl som De-
fendscr, fordig saa kan de dov igge gaa mej være, end
som a je taver Saven, aa saa ka vi begge to bie gram
i Hu, skønt han vel ha Oret
»
Gram
«
avskaffet ontagen
i Telegram og Epigram, vor der igge legger noen Vægt
paa, va Maal a vi maaler mæ, naar vi ska maale
Ræagsjonen Skæbben fuld.
Din hengivendes
E in a r J o r rensen .
P. Skr. Hvordan gaar de mæ jeres Maalstræv
derobbe} Ka den gaa paa de nye Metersystæm mæ
Tiere aa Ilunredé, eller æ Hundrede aa et nu u je}
..
J\h
fuliane Petersen:
God Dag, søde Fru Schrøder,
ja Tak, bare en lille Kop, for jeg skal lige hen og vakci-
neres mod Kopperne, som vi jo nu har faaet igjen, efter
hvad der staar i »Politiken«, og som jo skal være saa far
lige. Saadan døde der en gammel Kusine til Petersen for
leden Dag, for Resten mere af Alderdom end af Kopper,
men hun havde da haft Skaalkopper en Gang i sin Ungdom,
og De skulde dog tage Dem i Agt, søde Fru Schrøder, for
De kunde let faa Deres Teint spoleret, og jeg synes
ved Gad, De skulde gaa med hen og faa lidt Lymfe, som
er ganske gratis og altid maa være en lille Adspredelse for
Dem, som saa sjældent kommer nogen Steder ellers, og jeg