57 / 435
50
D aa fik man, hvor utrolig det end lyder,
I Folkets Thing med Øl-Debatten Bugt,
Hvis Aarsag Vælgerfolket højlig fryder
Sig ved den Hoben Taler, her blev brugt.
Des værre det umuligt er at dølge,
A t mangen Moderat og Radikal
Hinanden vil for den Sags Skyld forfølge
Ved næste Valg, — men
B a j e r
er nevtral.
Kjæk satte N. J .
L a r s e n H ø r u p
Stævne
Blandt Vælgerne, naar Samlingen er endt;
Til Gjengjæld blev paany den gamle Revne
Imellem
B e r g
og
T a u b e r
sammenbrændt ;
Skjønt Venstres næs t e Delegeretmøde
Til Klammeri vil give nyt Signal,
Saa gjør det ingen Ting; man kan forsøde
Sig med den Trøst, at
B a j e r
er nevtral.
Skjønt hele Vrøvlet denne Gang sig drejer
Om, hvad der særlig ligger ham saa nær:
Hvor højt man nemlig skatte bør en B a j e r ,
Som destilleret er med Undergjær;
Han med et Sideblik til Horsens-K redsen
Og til den storpolitiske Moral
Holdt sig til Freds- og Voldgifts-Hypothesen,
A t det er raadeligst, man er nevtral.
I hine skæbnesvangre Øjeblikke,
Da mangen Ba j e r s Fremtid stod paa Spil,
Votered
F r e d r i k B a j e r :
»Stemmer ikke!«
Nu kan de andre gjøre, som de vil!
Lad
B e r g
nu fægte kun med aaben Pande
Mod Syltetøj — hans fordums Ideal —
Og
H ø r u p
ved hans Side trofast stande!
Hvad kan det nytte? —
B a j e r
er nevtral.
Og medens
F r e d e B o js e n
protesterer
Mod
C h r e s t e n
og hans glade Alderdom,
Og mens det gode danske Vrøvl florerer
I hver en Hjerne, selv en ganske tom,
Mens braadne Pander og mens flækte Skjolde
Bebudes af
B e n t h e im d a ls
Hanegal,
Forskanser
B a j e r
sig bag sine Volde
I Ho r s e n s og erklærer sig nevtral.
Men i en evropæisk Krig passerer
Det tidt, man krænker selv nevtralt Gebet,
Og næppe nogen Stormagt g a r a n t e r e r
Den arme
B a j e r
hans Nevtralitet,
Saafremt en
E m il B o js e n s k
Undergjæring
Blandt Vælgerne forvolder ham den Kval,
A t give ham ved næste Valg Belæring
Om Faren ved at holde sig nevtral.
Fast By-Theater-Liv i Ravnekjøbing.
Redaktionen har modtaget følgende Indlæg fra
Ravnekjøbings sceniske Kunstnere. Da de omhandlede
Emner har saa stor Betydning, at de maa vække den
mest levende Interesse hos vore Læsere af alle Kjøn
og Aldere, har vi selvfølgelig optaget dem med Kys-
haand. Til nærmere Oplysning for Udenforstaaende
indrykker vi samtidig de forventede Indlæg, der i Aarets
Løb vil blive os tilstillede.
I E e b ru a r 18 9 1.
Hr. Redaktør! Eftersom jeg af Princip ikke skriver
i Bladene, heder jeg Dem velvilligst optage denne
Skrivelse. Je g har under Dags Dato sendt min Di
rektør en Opsigelse, hvilket jeg finder er en saa op
rørende Handling, at den bør meddeles mine fyrretyve-
aarige Velyndere. At Theatrets første Elsker lider af
vilde Øjne og opspilede Næseboer, er nemlig et til
strækkelig oplysende Vidnesbyrd om hans skumle
Indflydelse paa Direktøren, hvorfor jeg hermed over
lader disse Individer til Publikums Behandling.
Deres ærbødige
K om is k e Dame.
Hr. Redaktør! A t jeg ikke har engageret en saa be
tydelig Kunstnerinde som den komiske Dame, vil i Uind
viedes Øjne være et Bevis paa, at jeg er fuldstændig upaa-
virket af min forste Elskers Indflydelse. Da hele denne
Sag er Publikum aldeles uvedkommende, beder jeg Dem
offentliggjøre min Erklæring.
NB. Fineste portugisiske Vine fores stadig paa Lager.
Bestillinger effektueres prompte.
D ir ek to r en .
Hr. Redaktør ! Den komiske Dames Angreb tilbage
viser jeg med dyb Foragt. Intet vilde være mig fjærnere
end at lege Jnlia hopsasa med en saa ubetydelig Kunst
nerinde. At jeg aldrig har lagt nogen Kollega et Halm-
straa i Vejen, kan min forrige Direktør bevidne; jeg
forlod kun hans Theater, fordi min Kollega i Skurke
faget fik Roller, skjønt jeg skriftlig havde betinget mig,
at en saadan Hensynsløshed mod en Kunstner af min
Rang og Betydning ikke burde finde Sted.
Deres meget ærbødige
F ø rste E lsk e r.
Hr. Redaktør! A f Mangel paa Beviser henviser
jeg min Sag til Domstolene.
Med Agtelse Deres
K om isk e Dame.
Kjære Redaktør! Det er kommet mig for Øre, at
Theatrets Elskerinde kalder mig en intrigant Dame. Jeg
_