S_Punch_1891

Derovre fra Grænsen, hvor jævnlig Magt

For Retten var Stedfortræder,

Blev os det Budskab

p r .

Jobspost bragt,

A t

B is m a r c k

skal sættes i Rigets Acht

Og straffes som — Hø j f o r ræd e r !

Den Kantsler, som fordred’ behørig Respekt

Hos Lave saa vel som hos Høje,

Man truer saagar med den s amme Konfekt,

Som

A rn im

en Gang maatte døje!!

Den Kunst at holde stram Disciplin

Var

B is m a r c k

særdeles stiv i.

Men, naar han saa selv skal finde sig i’en,

Saa kniber det for ham, og ugenert Klin

Tildeler han stakkels

C a p r i v i.

I Journalistikken han er i sit Es,

Her gjør han sin Eftermand Knuder,

Hvis Aarsag, man alt saa smaat en Proces

Som »R i g s f j ende « Fyrsten bebuder!

— At Konkurrence med Brødnid gaar

I Spænd, er en gammel Sætning,

Som Nyhedens Interesse dog faar

I T y s k l a n d , hvor Kantslerne forestaar

En Ko l o n i a l f o r r e t n i ng

Med Bolværksplads for germanske Ideer

Og ægte „

sittlich

“ Fortøjning;

— Men,

nu e r

det

ik k e B is m a r c k

mer,

Som skaffer Butikken Søgning!

Han giver, hvor han kan se sit Snit,

C a p r iv i

en Overhaling

Som den, der har sprængt

Geschæftens

Kredit

Og bfagt den paa Randen af en Fallit

Paa Grund af daarlig Betaling;

Butikkens H e lg o l and s-Hummer har

En Tanke, han svær’ ved sin Adel,

Desuden dens Dadler fra Z a n z i b a r

E r ikke saa helt uden Dadel.

Men K e j s e r e n har i en løftet Stund

Hans Ord kaldt pure Chikaner

Og sagt, at

B is m a r c k

kan vente med Grund,

At slemt i Forlegenhed for sin Mund

Han kommer, før han det aner.

— Ja, saadan en Ende kan Statsmænd faa,

Som med »Annek t e r i ng« begynder:

A t Kejserdømmets Besidder maa

Som „

m issliebig

“ stemple dets

G ru n d e r!

Daøenø Vifounfoere.

3iu8treret Opfinbter* og M ikfeniUTibenbe.

Dm fjttorlebeS gamle 9ti«ba8mænb Mitter fom

npe.

@om

SB.Dtneseit Ijatter opfundet, fforølag til en 2Uberbom8*For»

førgelfeSanjialt for ubemtblebe ØtiSbagSmcenb. @om e3

fatter

ttceret i tugt $ufet og berfor ej tjattet 9h}tte af Øiftoatten.

Naar 9tisdasmænd biir gamle, bliver de ofte gale i

Rovedet. Undtagen de, fom haver haft bf daalige Ho-

der hele deres Liv igjennem. Og £øgsbro, som kun er

gal i Kalotten. Men da de dog skulle hauge saa meget

i Hodet, baade Dl og Sukker og anden Spærritus. Og

naar de bliver aalede, bliver de ofte Slalehovede.

Risen-Grødhoveder, derfom Tolden tas af Risen! Men

nu ser man ofte, a gamle provisorier er bleven Sotn

nye, naar de er blevet henrettede i Folke-Tingen. Naar

saa gamle Risdasmænd ogsaa fik Hoedet kappet af,

Saa kom der nok nye i derfes Sted. Men hvem der

ingen tøovede har, er det værft med. For de maa vel

saa blive, &vor de er. Og mange er det ogsaa ®a lt

med, fom haver taft Rovedet. Som den fiore Høvding

33erg, som tafte det ved Holstebro. Han behøver der-

f»r ikke at være bange, fordi han ikke haver noget at

mifte. De første, som jeg ville kappe Hoderne af, er

følgende:

Kopper eller SeTvSfioers-Mani. Hvis han da ikke aller-

æde er bød deraf. Og desuden vil han ej have Hoved

staden befæstiget og har vel derfor ikke 9ioget imod, at

E ed vard B rand es, som saa kan komme med i sin

ftore Broders næfte Hoved-Strømnihger. B ing, som

haver en Gang brændt en £oved33og og derfor helst vil

ttære af med Hodet.

H en n in g Jen sen , som selv haver kniven i

Ærmet

og defuden ikke trænger til dette Siv, fordi han haver

nok

i det næjie.

Og desuden kunde jeg nok lie at faa Hovedet af

Bajer. Men jeg veed ikke, om dette laer

sig

gjøre. Fordi

om han Ijaver fjoget. Og der er jo nok, som gjerne vil

være Stisdasmænd. Hvis da Diæterne blier forhøjede,

Som de nok skal. Og maaske kan saa W. 2)inesen

selv blive Risdasmand. Hvad jeg gjerne saa. Fordi;

om nogle '2lar saa fan vi da paa den Maade blive af

med ham. Og saa vil jeg skrive et Sfagtbrev over Ham,

Som jeg fjaver digtet,

aCiirbøbtét

Hans Hansen.