S_Punch_1891

En Sortebroder.

Dagens

thème de conversation

Monsieur Lange,

denne parisiske

modernité,

der i over 300 Aar ikke har

været set i Kjøbenhavn. Den celebre Rejsendes af en ube

hændig Barber skarpt skaarne Ansigt, i Forbindelse med det

for en Journalist

fin-de-siècle

sjældne Særsyn af en katholsk

Katholik, der bekjender sig til den katholske Tro, var gyldig

Foranledning til at genere ham med en Visit.

Enfi7i

, —

quelle heure est-il?

Man maa jo søge den højeste Op

lysning, naar man vil tjene et Par Kroner!

Monsieur Lange modtog os i sin

Salon d’étuderie.

Ah, —men hvilken Salon! Vor Kompliment for denne Salon.

Han var Vid-klædt med disse allestedsnærværende Øjne,

som nu en Gang er en

Faible

lor os

Chevaliers d'Integade.

Sirlig hang den sorte Diplomatfrakke om hans intelligente

Liv. Koket slog han sine Folder med den hvide Haand.

Mindst havde man ventet en saadan Repræsentant for disse

Evropæere, der paa den frie Tænknings Omraader ere saa

berygtede i dette Land. Han lignede mere en polsk Semit,

der er i en øjeblikkelig Forlegenhed for en Statsunderstøttelse.

•

Mon ftère a un jardin, et ma sœur n' a ftas un

jardin ,*

sagde vi ved Indtrædelsen. Dybt greben af dette

Ollendorfske

bon mot

for Begyndere, svarede han os

sans

façon :

»Ah, min kjære Hr. Integade? De ønsker at vide min

Mission? —

Que fa ir e ?

— Min Mission er at tale for døve

Øren i dette usle Land! — Man vil grine af mig, men man

vil høre mig, — og

la réclame est faite.*

Noget forundrede over denne Udtalelse spurgte vi Mon

sieur Lauge om Kejseren af Kinas Forhold til Sukkerplan

tagerne paa Madagaskar. Herom ytrede han med stigende

Indignation, at den subjektive Livsopfattelse efter Schopen

hauers Theori stod i absolut omvendt Forhold til Jødefor

følgelserne i Rusland. Det var Overmenneskets Agt at for

blive i Modernismens Børne-Hus, indtil Apostelen Nietz-

sches private Klinik atter kunde tale sort i den evropæiske

Koncert.

»Fermes la ftorte!

« svarede vi med den os medfødte

aftlomb d ’esftrit,

idet vi af gode Grunde ikke ønskede at

fordybe os nærmere i dette Emne. Med vor uforlignelige

Behændighed førte vi Samtalen hen paa Parnells Opfattelse

af Selvmordstanken som Livskraft, med særligt Hensyn til

Oprettelsen af en literær Variété. Monsieur Lange besvarede

vor spirituelle Forespørgsel med en Ovenuds-Haandbevægelse

à la mode

^ ’Integade, - »Det er mig personlig saa knuschen-

des ligegyldig, om det Heibergske Ørefigen rammer i Bad

stuestræde,« erklærede han; »men for Sagens

réalité

skal

jeg bemærke, at jeg selv er en slagen Mand. Jeg er falden

for mine to Skygger; Ernst og Eedvard!«

Og hans Stemme skælvede, da han nævnte disse Navne.

Sluttelig udtalte Monsieur Lange sig om det agrariske

Spørgsmaal. Kort udtrykt vnr hans Stilling hertil den:

»Hvad nytter Havelodderne, naar man ikke selv kan faa det

store Lod af Statskassen?«

Efter at vi saaledes havde skaffet os indgaaende Under

retning om den katholske Kirkes indre Forhold, rakte vi

Monsieur Lange Haanden

sans comftaraisb7t

og tog der

efter Afsked, idet vi med et galant:

•»S'il votis ftlait!<

gjorde ham vor Kompliment. Vore Læsere vil nu selv have

Lejlighed til at beundre denne Lækkerbidsken for os

Pa ri

siens de Cofte7ihague.

S g n o ( r a n ) t u s .

E f

ter.sk

ri ft. Under denne Artikels Ombrækning er

det med Beklagelse kommet os for Øre, at vi atter har

været Offer fos en brasiliansk Fejltagelse. Den sorte Bro

der, vi opsøgte, var ganske rigtig evropæisk Missionær;

hans Navn var derimod ikke M onsieur L a n g e, men

M on sieur G eorg B randes. Artiklen taber dog derved

intet i Interesse. —

Voila tout!

» S g l p S , En .farlig Bande.

M el.:

Fredmans Sång No. 27.

:l:Banditter :|:

Des værre blandt os groer.

Men vi maa sandelig dog være glade,

Saasom »Organet« i Integade

:|: Beskytter :|:

Vor By mod Brand og Mord.

:|:Saalunde:|:

Oplyste B en th e im s Blad,

At en ugudelig Bande husered’

Ganske gevaldig i Jagtvejskvarteret

:|:Og stilled’:|:

Til Plyndring Rad ved Rad.

Hin Bande:|;

Var umanerlig stor.

Tænk, den bestod af et Par Regimenter

A f de forsorneste Thronprætendenter,

:|:Der saas paa:{:

Et Jødeblads Kontor.

:j:Den ruged’:|:

Nys ud en skummel Plan:

Saasom sinOndskab den inte holdtStyr paa,

Frækt hos enSmedesvend satte denFyr paaj

:j:Og gjorde:|:

I Sølvtøjet et Ran.

:j:Men flux fra:j:

Sit Integadekjær

Saas „

Politiken“

i Firspring at jolle

Bort, alt hvadRemmer ogTøj kunde holde,

:|:Og started’

:j;

Som første Sprøjte her.

:|:Hver »Nejer«::

Hang i som Sprøjtemand;

Og,saasomdog lidtHumør var i »Sprøjten«,

Gik for dens Pumpeværk Ilden sgu fløjten,

:,:Og Blusset:]:

Blev til det bare Vand.

:|:Paa Banden:]:

Fik sluttelig man K ig: —

Den var identisk, som senere spurgt er,

Med den skinbarlige Lampevejsmorder,

:]:Som osserj:

»Organet« snubbet fik.

:|:Moralen:;:

Er ellers ganske klar,

A t

„Politiken“

, som raaber blandt andet

Nok saa gemytlig med »Lys over Landet«,

:j: Lidt hyppig :|;

En Tyv i Lyset har.

yJ’j