8 / 217
f a a Dødsfald have vakt saa almindelig Beklagelse i Hæren
som, da Oberstløjtnant
Søren Anton Sørensen
den n . Februar d. A.
uventet bortkaldtes i en Alder af 56 Aar. De fremtrædende tjenst
lige Stillinger, som den Afdøde har beklædt, først i en lang Aarrække
ved Generalinspektoratet for Fodfolket, senest i Krigsministeriet og
ved Generalkommissionen, de mange og betydningsfulde særlige Hverv,
der have været overdragne ham ved Siden af den Virksomhed, som
disse Stillinger medførte, ere tilstrækkelig talende Vidnesbyrd om den
Anseelse, han nød hos sine Foresatte. Med ikke mindre Tillid og
Hengivenhed saa Kammerater og Undergivne hen til ham.
Med Liv og Sjæl var S. A. Sørensen Soldat. Tapper og raad-
snar viste han sig som ung Officer paa Valpladsene ved Selk, Sankel-
mark og Vejle; fuld af Iver og Energi røgtede han i Fredstid sin
Gjerning. Men Interessen for den Stand, han havde valgt, og fremfor
alt Kjærligheden til det Land, der havde fostret ham, drev ham
derhos tidlig til at sysle med Danmarks Krigshistorie. Hans Virksom
hed som Medarbejder og senere som Redaktør af »Meddelelser fra
Krigsarkiverne«, hans smaa Artikler i »Dansk biografisk Lexikon« ere