12 / 217
I NDL EDN I NG .
i.
D a Aaret 1600 oprandt, indtog Danmark en Stormagts Plads
i Europas Raad. Anerkjendt og uindskrænket herskede det paa
Havene fra Elbens Munding og til Nordkap og fra Nordkap til det
hvide Hav, hævdet af Fæstningen Kronborgs Kanoner var Østersøen
fra Øresund og til Finske Bugt at betragte som en dansk Indsø.
Denne Magtfylde skyldtes Slægtleddet, der alt var gaaet til Hvile
forud for det skrinlagte Aarhundrede; det var F'rederik II og
hans daadfulde Regering, det var Mændene fra Syvaarskrigens blodige
Slagmarker, det var det forenede danske P'olks ihærdige Anstrengelser
og store Opofrelser af personligt Velvære, Penge og Gods, der havde
efterladt den store og smukke Arv til Efterkommerne. Disse maatte
det paahvile at bevare den ubeskaaren.
Og Begyndelsen varslede lovende; paa de forskjelligste Omraader
syntes den til Idræt og Storhed vakte Nation at udfolde sig med
Styrke. Kraftig hævdede Chri st i an IV i Kalmarkrigen 1611—12
Danmarks Overlegenhed i Norden, berømte Videnskabsmænd som Tyge
Brahe og Holger Rosenkrantz kastede Glans over Landet, pragtfulde
Bygninger og Mindesmærker rejste sig trindt om i Riget, og paa de
S. A. Sørensen.
I