17 / 217
6
INDLEDN ING .
Med stor Snarraadighed og Uforfærdethed søgte den allerstegne
Konge at gjøre Front mod de saaledes fra alle Sider fremtrængende
Fjender, men Kampen var for ulige og Midlerne for ringe. De 2
smaa Befæstninger om Gluckstadt og Krempe, nærmest anlagte til
Sikring for Elbhandelen og de eneste paa Halvøen, der vare i For
svarsstand, gjorde vel god Nytte og tilbageslog alle Angreb 1), men
de formaaede ved deres afsides Beliggenhed selvfølgelig ikke at for
hindre Fjendens videre Fremtrængen gjennem Hertugdømmerne, ligesaa
lidt som de svage Troppeafdelinger, der fra Nørrejylland og Fyen
under Anders Bille i Hast sendtes Fjenden imøde; forgjæves greb
ogsaa de kraftige jydske Bønder Sværdet paa deres Konges Bud for
at forsvare den hjemlige Arne — de splittedes Hobe for Hobe som
de viste sig, men de kæmpede med et Mod og en Udholdenhed,
som vel fortjener at mindes af os Efterkommere, og »Wrangels
Skanser« i Vendsyssel staa endnu idag som talende Mærker om,
hvor haardnakket og længe de søgte at spærre Vejen ,for den frygte
lige Kriger, der kommanderede Fortroppen af Svenskehæren. I Skaane,
hvor Ebbe Ulfeld kommanderede, standsede Malmøhus Befæstning i
lang Tid Gustav Horns Bevægelser, der direkte vare farlige for
Kjøbenhavn.
Personlig kæmpede Kongen i sin Flaades forreste
Rækker, overalt syntes han at være tilstede, hvor Faren var størst,
og flere blodige Nederlag tilføjede han Fjenden; men den store Op
gave, han havde at løse med Flaaden: at forhindre Foreningen af
Torstensons Hær i Jylland med Gustav Horns i Skaane, med andre
Ord, at dække Fyen og Sjælland, vanskeliggjordes ham i høj Grad
ved det ubefæstede Kjøbenhavn, som han stedse maatte dække,
stadig have sin Opmærksomhed henvendt paa. Han stod lige paa
Nippet til at bukke under, da den tyske Kejser sendte os en Hær
til Hjælp, der tvang Torstenson til at forandre Front og til at opgive
x) Med disse Fæstninger som Rygstød fik derhos talrige af de i Holsten ansatte
Officerer Lejlighed til at vise sig som dygtige Partigængere. Den ved Tapperhed,
Kløgt og Dristighed mest fremragende blandt disse var Oberstløjtnant J ø r g e n
R o h w e d e r , kaldet S t e i n b e r g , der faldt for Riberhus
27
. Decbr.
1644
, og af
hvis Bedrifter Forf. har givet en livfuld Skildring i Personalhist. Tidsskr.
3
.
Række III.
Udg. Anm.