13 / 217
2
INDLEDN ING .
fjerneste Kyster i Nord og Syd vajede det danske Handelsflag, frit og
uhindret, agtet og respekteret. Det saae ud, som om Sønnerne skulde
overgaa Fædrene. Men snart brød der paa den politiske Himmel et
Uvejr løs, der stillede Fordringer om overlegen Statsmandskunst og
Krigerdygtighed, om fast og enig Sammenslutning mellem Konge og
Folk, som desværre ikke skulde opfyldes.
Som bekjendt førte den stærke Brydning imellem Luthers Til
hængere og Pavedømmet til den store og ødelæggende Krig, Trediveaars-
krigen, der fra 1618—48 rasede i Mellemeuropa, og hvori de Pavelig-
sindede med den tyske Kejser i Spidsen med Magt søgte at kvæle
den evangeliske Læres Udbredelse. Europa stod saa at sige delt i
to store Lejre, et Syden og et Norden, det katholske og det prote
stantiske Forbund. Det var uundgaaeligt, at de to nordiske Riger,
hvor Reformationen alt længe havde været en fuldbyrdet Kjends-
gjerning, som dannede de fasteste Støtter for den nye Lære, og som
styredes af de daadkraftige Konger Christian IV og Gustav II
Adolph, efterhaanden maatte blive trukne med ind i denne Krig.
Christian IV var den, der først maatte drage Sværdet, og 1625
overtog han som Kredsoberst Overbefalingen over samtlige paa
Krigsskuepladsen optrædende protestantiske Hære. Men Lykken,
der hidtil havde tilsmilet hans Foretagender, forlod ham nu; hvor
tapper og indsigtsfuld en Mand han end var, og hvor højt han end
visselig har fortjent, at vi Danske sætte ham, var han dog ikke et
saa stort Kald voxen, Uheld fulgte paa Uheld, og 1629 blev han af
de Kejserlige tvungen til at slutte Freden i Lübeck med Forpligtelse
til at afholde sig fra at yde sine Trosfæller nogensomhelst Hjælp.
Bedre Lykke havde hans store Samtidige, den med saa overordentlige
Aandsevner udrustede svenske Konge, Gus t av Adol ph, der Aaret
efter Freden i Lübeck optraadte paa Kamppladsen som Protestanternes
Fører. Med uimodstaaelig Kraft og overvældende Krigskunst forjog
han de kejserlige Hære fra hele Nord- og Mellemtyskland og sikrede
derved for alle Tider den evangeliske Læres frie og uhindrede Ud
bredelse. Det svenske Navn blev ved ham, hans talrige, krigskyndige
Generaler, hvis Mage Verden sjeldent har set, og hans Troppers