Previous Page  10 / 230 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 10 / 230 Next Page
Page Background

brave Droskekuske med deres „Lotter“ og plydsforede Karosser.

Om Aftenen tændtes hist og her de kommunale Gaslygter, og det

var i 1883 ikke mere end godt en Snes Aar siden, de ældste af

dem havde afløst Tranlygterne fra Holbergs Tid.

Byen var for Størstedelen en Handels- og Haandværksby, og

Smaabedrifterne var endnu paa dette Tidspunkt de ganske over­

vejende. Af de ca. 5000 industrielle Virksomheder beskæftigede

kun 30 å 40 over 100 Arbejdere. Antallet af Forretninger i de

forskellige Handelsbrancher er ikke statistisk opgjort, men Folke­

tællingen i 1880 viser, at der ved Handel m. v. beskæftigedes ialt

19.500 Personer, og heraf henhørte 550 under den Gruppe, der

i Statistiken kaldes Pengevæsen, Forsikring, Mæglere m. v.

Det kan jo herefter ikke være noget større Antal, der tilfaldt

det danske Forsikringssamfund. Antallet af Ledere lader sig

nogenlunde bestemme, naar man erindrer, at der i 1883 eksiste­

rede 3 danske Livsforsikringsselskaber, 4 Sø-Assurance Kom­

pagnier og 7 Brandforsikringsselskaber, og at en Række uden­

landske Selskaber var repræsenterede ved ca. 50 Generalagenter.

Man har dernæst anslaaet Antallet af overordnede Funktionærer

til henved 20, saaledes at det samlede Antal af Ledere og over­

ordnede Funktionærer i 1883 skal have udgjort henved 85 Per­

soner. Hvor mange underordnede Medhjælpere, der har været

knyttet til Forsikring, lader sig ikke afgøre. Tallet har dog været

meget ringe, og et Fingerpeg har man derigennem, at det sam­

lede Antal Medhjælpere indenfor hele Gruppen: Pengevæsen, For­

sikring, Mæglere m. v. i 1880 kun udgjorde 100.

I Virkeligheden kan man paa dette Tidspunkt daarligt nok tale

om noget Forsikringssamfund. Ikke saa meget paa Grund af den

hidsige indbyrdes Konkurrence, der jo ganske vist den Gang syn­

tes at udelukke enhver Følelse af Stands-Fællesskab. Men først og

fremmest, fordi adskillige af Generalrepræsentanterne for de

8