15 / 230
omfatte de danske Selskabers Repræsentanter, saaledes at samt
lige Brandassurandører kunde mødes i en Fællesorganisation. Man
vilde bl. a. herved kunne afværge, at det Skel, den Grunth’ske
Affære havde trukket mellem „dansk“ og „udenlandsk“ , yder
ligere uddybedes til tvivlsom Nytte for Faget som Helhed.
Fra de danske Selskabers Side blev Planen mødt med megen
Sympati. Det var først og fremmest „Nye Danske“ , man hen
vendte sig til. Her havde den gamle og myndige Konsul
Luis
Bramsen
siden Selskabets Stiftelse i 1864 resideret som Direktør,
men i de senere Aar var den egentlige Ledelse gledet over til hans
Søn, daværende Sekretær
Ludvig Bramsen
, og navnlig denne sidste
blev straks Fyr og Flamme for Sagen. I al Fald varede det ikke
længe, før den oprindelige Plan atter blev gjort til Genstand for
en Udvidelse, idet man nu enedes om at søge stiftet en Forsik
ringsforening, ikke for Brandforsikringen alene, men for samtlige
Brancher. Og medens man hidtil nærmest havde tænkt sig en
Sammenslutning af Direktører og Generalagenter, besluttede man
endvidere nu at give „Contorister“ Adgang. Herom skriver Lud
vig Bramsen i et Brev af 30. Oktober 1883 til Arthur Borgen:
Da vi ikke ere saa mange, vilde jeg gjerne, at Contorister
skulde kunne blive Medlemmer for modereret Kontingent
(Damer bør vel ej heller være udelukkede i disse Tider, uden
at det behøver at pointeres). Det kunde dog maaske være en
Vækkelse og belærende for en og anden Yngre, især hvis der
bliver Foredrag og Diskussion af og til.
Det første Udkast til Love udarbejdedes af Ludvig Bramsen
paa Grundlag af de Vedtægter, der gjaldt for den i 1875 stiftede
Forsikringsforening i Stockholm, og i Midten af November var
man endelig saa vidt fremme, at følgende Indbydelsesskrivelse
kunde udsendes:
r 3