18 / 230
i den sidste halve Snes Aar af
hans Liv undergravede hans Hel
bred og formørkede hans Tilvæ
relse.
Som den yngste af de fire Ind
bydere til Mødet paa Børsen
kommer endelig den da 36-aarige
Ludvig Bramsen
(f. 1847, d. 1914),
der allerede paa dette Tidspunkt
var paa Vej mod de olympiske
Højder, hvorfra han senere som
en anden Zeus skulde overvaage
store Dele af dansk Samfunds-
og Erhvervsliv.
Efter Læreaarene i Frankrig
og Svejts, hvor han grundigt ud
dannedes i Brandforsikring, var han i Begyndelsen af 70’erne ind-
traadti „Nye Danske“ og blev fra 1886 Selskabets Direktør. Alene
en saadan Stilling som Leder af et stærkt opblomstrende Forsik
ringsselskab vilde almindeligvis kunne fylde en Mands Liv, men
Bramsens Arbejdsevne var ganske usædvanlig. Fra mangfoldige
af Erhvervslivets Omraader paakaldte man i Aarenes Løb Ludvig
Bramsens Støtte, og han fik efterhaanden Sæde i en Række Be
styrelser for Banker, Dampskibsselskaber, Forsikringsselskaber,
industrielle Foretagender o. s. v. Thi allerede hos Homer bevær
tes Gudernes Æt fortrinsvis med
Ambrosia og Nektar
, og det er kun
i den plumpe, nordiske Mytologi, de delikaterer sig med
Mjød
og Ben.
Det var dog ingenlunde disse Pladser ved Erhvervslivets den
Gang saa veldækkede Bord, der havde Bramsens særlige Bevaa-
genhed. I saa Henseende maa langt snarere nævnes hans omfat
16
Grosserer Arthur Borgen.