ForsikringsforeningenKøbenhavn

naar der indenfor Brandforsikringen var opnaaet en Præmie-

Overenskomst. Fra Indbydernes Side blev gjort gældende, at

netop det personlige Samkvem og de øvrige Bestræbelser efter

større Ensartethed i Forretningerne forhaabentlig vilde føre til,

at Medlemmerne ogsaa traf en Overenskomst om det specielle

Præmiespørgsmaal. Dette Punkt stod imidlertid efter nøje Over

læg ikke i Foreningens Program og burde sikkert ogsaa forblive

udenfor, eftersom en Forening, der tillige var Tarifforening, vilde

støde adskillige fra sig, som ellers vilde slutte sig til den. Ikke

uden Spydighed tilføjedes det, at netop Hr. Tiemroth umuligt

kunde være med i en saadan Tarifforening, da hans Selskab jo

havde afsluttet Overenskomst med Manufakturhandlerne om

Præmier og Betingelser, der ikke lod sig forene med en Præmie-

Overenskomst.

Indbyderne blev særlig støttet af Professor A. Steen, Grosserer

Toxen Worm og Prokurator F. Schmitto, og efterhaanden vandt

Tanken saa stærkt Terræn, at man sluttelig vedtog at stifte en

Forening paa det foreliggende Grundlag, idet dog Behandlingen

af det fremsatte Lovudkast udsattes til et senere Møde. Ved For

handlingernes Afslutning indmeldte saa vidt vides samtlige Til

stedeværende sig med Undtagelse af de to standhaftige Oppo

nenter Tiemroth og Leth samt Dr. I. P. Gram og Grosserer

P. A. Halkier.

. '

At sidstnævnte ikke meldte sig ind, var naturligvis beklageligt,

men værre var det, at han heller ikke indtegnede sin Broder,

Højesteretsadvokat H. Halkier, uagtet han før Mødet havde ud

talt, at han havde Mandat dertil. Thi Højesteretsadvokaten var

Direktør for Det Kjøbenhavnske Brandassurance Compagni og

altsaa en af de danske Forsikringsdirektører, den nystiftede For

ening saa daarligt kunde undvære som Modvægt mod de mange

udenlandske Generalagenter. Det viste sig imidlertid, at H. Hal