27 / 230
krævede en betydelig Indsats, saa meget mere som Tvermoes til
lige maatte foretage hyppige Inspektions- og Tariferings-Rejser
rundt om i Landet. Men han var Mand for at overkomme det
altsammen. Fra Arbejdet paa Kontorerne, hvor han altid var
inde i Sagernes mindste Detailler, foer han som en Lynild ud i
Provinsen, agiterende og inspicerende, opflammende eller dad
lende, altid parat til at bryde en Lanse for Gensidighedsprincippet
og altid overbevist om at have Retten paa sin Side.
Det var iøvrigt særlig paa saadanne Rejser, hans med Aarene
tiltagende Distraktion af og til spillede ham et lille Puds. Det
hændte saaledes, at han kom ind i et forkert Tog og susede forbi
den Station, hvor han skulde have været af. Men saa trak Tver
moes blot i Nødbremsen og betalte grandiost, hvad det kostede.
En anden Gang rejste han til Aarhus for at give en Agent en
alvorlig Røffel, men glemte Ærindet undervejs — og inviterede
i Stedet den sikkert noget forbløffede Agent ud til en dundrende
Middag sammen med Byens Honoratiores! Thi Tvermoes var
helt igennem af det store Format, og han kunde ogsaa selv bag
efter more sig hjærteligt over saadanne Hændelser.
Portrættet af den senere Konferensraad vilde mangle et væsent
ligt Træk, om man ikke nævnede hans brillante Humør og rige
Lune, saaledes som det navnlig lagde sig for Dagen i selskabeligt
Samvær. Dér mildnedes det ellers saa hvasse Blik bag Brillerne,
og tusind smaa Rynker sprang frem ved Øjenkrogene som lige
saa mange Vidnesbyrd om hans Glæde over at befinde sig i
Vennelag. Højt op i Alderdommen bevarede Konferensraaden
sin varme Interesse for Forsikringsforeningen, ved hvis Sammen
komster han var en hyppig Gæst.
4
25