11 / 230
udenlandske Selskaber kun betragtede Forsikringsvirksomheden
som en Bibeskæftigelse. Eksempelvis begyndte en senere frem
ragende Assurandør sin Løbebane med at oprette en Agentur
forretning i „Sukker, Farvevarer, Skotøj, Manufaktur, Staal-
traadstovværk og
Assurance
“ , og først efter Aars Forløb gled Vare
brancherne ud og Assurancen kom i Spidsen. Under disse For
hold er det forstaaeligt, at Generalagenterne i Almindelighed sav
nede et intimere Kendskab til Forsikringens specielle Teknik og
heller ikke havde Øje for, at det drejede sig om et fagligt Erhverv,
hvis Udøvere paa mange Maader kunde have fælles Interesser.
Alligevel skulde Tanken om en Forsikringsorganisation først op-
staa indenfor Generalagenternes Kreds. Den begyndte at tage
Form, da Det kgl. octr. alm. Brandassurance-Compagni under
Forretningsfører G. F. Tiemroths Ledelse i 1882 indledede en ny
og voldsom Konkurrencekamp ved en meget betydelig Nedsæt
telse af Varepræmien i Byerne. Særligt tilspidsedes Kampen, da
Compagniet yderligere tilbød saavel den jydske som den fynske
Manufakturhandlerforening en særlig Rabat paa de allerede ned
satte Præmier. Og det er paa dette Tidspunkt, Agenten med den
løse Mund optræder paa Skuepladsen. Hans Navn var G. M.
Grunth, og han var af Compagniet udsendt til Provinsen for at
holde Møder med Manufakturhandlerne og hverve deres For
sikringer. Om han har været lige saa fortryllende som Kleopatra,
skal lades usagt, men det lykkedes ham i al Fald at besnære baade
de jydske og de fynske Manufakturhandlere. At han herunder
ikke altid betjente sig af de nobleste Midler, synes sikkert nok,
thi Gang paa Gang indberettedes det til de forskellige Assurance-
firmaer i København, at Grunth havde fremsat uholdbare In
sinuationer mod andre Selskaber.
I Foraaret 1883 var Bægeret fuldt, og den 3. Maj kunde man
bl. a. i „Nationaltidende“ læse følgende Erklæring:
9