Previous Page  158 / 230 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 158 / 230 Next Page
Page Background

veksling af Foredragsholdere, Prisopgaver, Tidsskriftet, Fælles­

udgifter etc. og dels saadanne, som angik almindelige Emner

som Lovgivnings- og Beskatningsspørgsmaal, Samarbejde ved­

rørende Statistik og lignende Spørgsmaal, Forholdet mellem Pri­

vatforsikring og Socialforsikring o. s. v. Til Møderne skulde frem­

tidig kunne indbydes saavel Medlemmer af de fire Landes Re-

sponsaorganisationer som enkelte andre særlig sagkyndige efter

derom fra en Forenings Bestyrelse fremkommet Forslag, saaledes

at Mødernes Karakter af blot at være Fællesmøder mellem For­

eningernes Bestyrelsesmedlemmer hermed ændredes noget. Det

havde hidtil for Danmarks Vedkommende navnlig været uheldigt,

at den Sagkundskab, der rummedes indenfor Assurandør-Socie­

tetet og andet Steds, ikke kunde være officielt repræsenteret paa

Møderne, hvortil kom, at mange af de Emner, Møderne behand­

lede — saaledes f. Eks. Tidsskriftet — jo forudsatte en vis øko­

nomisk Støtte fra Societetsmedlemmernes Side. For det skandi­

naviske Samarbejde var det i al Fald en Vinding, at baade Rig­

dommen og Lærdommen fremtidig kunde komme med i Vognen.

Paa Gøteborg-Mødet diskuteredes endvidere Aftalelovens An­

vendelse paa Søforsikringen, de fælles Regnskabsskemaer for For­

sikringsselskaber, Tidsskriftets Økonomi m. m. Af særlig Interesse

var Vedtagelsen af et paa Direktør Bergholms Initiativ fremsat

Forslag om gennem Forsikringsforeningerne at organisere en

Udveksling mellem de fire Lande af yngre Forsikringsmænd,

som kunde ønske at studere praktisk Forsikringsvirksomhed

uden for deres eget Land. Man gav denne Udveksling Navnet

„Stipendierejser“ , hvad dog i de første Aar for Danmarks Ved­

kommende var noget misvisende, eftersom Ansøgerne — eller i

al Fald deres Selskaber — selv maatte afholde de med Rejserne

og Opholdet forbundne Omkostninger. Det kneb da ogsaa i Be­

gyndelsen med Tilslutningen, hvorfor man i 1928 gjorde en Pause

156