<*
E
fter Gamborgs kortvarige, men bevægede Styre valgtes som
tidligere nævnt Lønborg og Chr. Magnussen paa Aarsmødet
1921 som henholdsvis Formand og Næstformand.
Direktør P.
Lønborg
(f. 1870), der i sine unge Aar var Assistent
ved Polyteknisk Læreanstalt — han er cand. polyt. fra 1894 —
ansattes i 1895 i Det gjensidige Forsikringsselskab Danmark, hvor
han siden 1911 er Direktør for Livsforsikringsafdelingen. End
videre deltager han i Ledelsen af de Selskaber, der grupperer sig
om „Danmark“ og er Medlem af Bestyrelserne for Livs- og Gen
forsikringsselskabet Dana og for Pensions- og Livrente-Institutet.
Af faglige Tillidshverv beklæder han — foruden Stillingen som
Formand for Forsikringsforeningen — Kassererposten i Den
danske Aktuarforening, ligesom han har Sæde i Bestyrelsen for
De danske Livsforsikringsselskabers Forening.
Med Allusion til sin Interesse for Kunstsnedkeri ynder Lønborg
af og til at kalde sig selv for den lyriske Snedker. Betegnelsen er
ikke ilde, forsaavidt som det altid — ogsaa indenfor Forsikring
—- har været Lønborgs Maal at skabe noget godt og brugbart,
rigtigt dimensioneret, solidt afbalanceret — gedigent Arbejde.
Som en Snedker af den gamle Skole, der med en egen dvælende
Omhu kan sysle med et fint Mahogni Chatol, har Lønborg først
DE SIDSTE AAR
160