163 / 230
og fremmest stræbt at følge den
rolige Linie og de smukke, for
nemme Traditioner. Naar Løn
borg tager Ordet i Forsikrings
foreningen eller andet Sted, glem
mer han ikke det værdige og
repræsentative. Der er Stil og
Holdning, naar Situationen kræ
ver det. Men han elsker midt i
alt det officielle at indfælde en
eller anden kunstfærdig Arabesk
— en lille, morsom Forsiring,
en ironisk-underfundig Bemærk
ning, et Par blanke Ord, der kan
skinne som det gule Træindlæg i
den mørke Mahogni. Det er det
lyriske, thi ogsaa Ironi er jo blot transformeret Lyrik. Og det hele
bæres oppe af hans humanistiske Sindelag, hans sunde Arbejds
glæde og lune Humor.
Det var ikke nogen taknemlig Opgave at skulle føre For
eningen videre efter det i manges Øjne lovlig magre Forlig med
Assurandør-Societetet. Hertil kom, at Foreningens Status i 1921
var temmelig daarlig, ikke mindst som Følge af, at Nordisk For
sikringstidsskrift viste sig at give Underskud. En af den nye Besty
relses første Handlinger var derfor i 1922 at forhøje Kontingentet
fra 12 Kr. til 20 Kr. aarlig. Til Gengæld nedsattes dog samtidig
Gruppe-Kontingentet fra 4 Kr. til 2 Kr. Ved samme Lejlighed
ændrede man atter Foreningens Regnskabsaar til Kalenderaaret.
Vi har imidlertid allerede set, at Udviklingen formede sig langt
bedre, end Sortseerne spaaede. Forsikringsundervisningen havde
21
l6l