61 / 230
I Mellemtiden fortsattes Foreningens Virksomhed efter samme
Linie som hidtil. I Aarene 1900—1901 afholdtes ialt kun seks
Møder (2 Liv, 4 Brand), idet en paatænkt Foredragsserie om
Elektricitet maatte opgives af Mangel paa Tilslutning fra Med
lemmernes Side, — hvoraf de ældre maaske har ræsonneret, at
de havde „støttet“ Elektriciteten tilstrækkeligt ved at møde til
Foredraget i 1888. Et af Foredragene omhandlede Smaaskade-
Problemet, der stadig skvulpede rundt paa samme Sted, men
denne Gang gennem en enstemmig Resolution henvistes til Tarif
foreningen, hvor det desværre atter strandede. Ogsaa et Foredrag
om Provinsbyernes Brandslukningsforhold afsluttedes med Ved
tagelsen af en enstemmig Resolution, hvori Tarifforeningen op
fordredes til at fremskaffe nærmere Oplysninger. Som det vil ses,
søgte Forsikringsforeningen stadig at følge den akademiske,
teoretiske Linie og at overlade andre den praktiske Handlen.
En tilsvarende Fremgangsmaade anvendtes overfor Forslaget
om en Livsforsikringslov, omend der her kom til at foreligge mere
positive Resultater af Foreningens Virksomhed. Det første Ud
kast til en Livsforsikringslov var udarbejdet af Ludvig Bramsen,
G. A. Iversen og A. C. V. Petersen, men under Lovforslagets
Behandling paa Rigsdagen hævede der sig navnlig fra de uden
landske Selskabers Repræsentanter adskillig Misfornøjelse med
flere af Forslagets Bestemmelser. Man ankede over, at Forslaget
beskæftigede sig altfor lidt med de udenlandske Selskaber, idet der
i Hovedsagen blot krævedes Publicitet samt visse Kauteler overfor
Ophævelsen af Agenturer her i Landet. Man betragtede det end
videre som en Haan, at det var forbudt de udenlandske Sel
skaber at reklamere, og som en Tilsidesættelse, at kun de i danske
Selskaber forsikrede Summer var fritagne for Arrest og Beslag.
De udenlandske Selskaber krævede lige Ret og lige Pligt med de
danske og ønskede specielt ikke at blive fritaget for at stille Depot.
8
*
59