ForsikringsforeningenKøbenhavn

Hertil vil jeg blot sige — fortsatte Bache — at jeg personlig agter ikke

at lade mig holde nede, saa for saa vidt er ethvert Forsøg i den Retning

spildt Arbejde. Og dernæst røber en slig Tankegang efter min Mening

et saare beklageligt Fejlsyn paa Forsikringsforeningens Formaal. Jeg

mener tvertimod, at en a f Foreningens vigtigste Opgaver netop burde

være paa enhver Maade

positivt

at søge at hjælpe de unge frem til at blive

dygtige Assurandører. Enhver indsigtsfuld og interesseret Assurandør

maa have en betydelig Interesse i Assurandørstandens bedst mulige natur

nødvendige Fornyelse. Og det forekommer mig ud fra dette Standpunkt

et højst betænkeligt Tegn, at undertegnede i de senere Aar har været det

eneste Medlem under 35 Aar, der har ydet noget positivt Bidrag til For

eningens Diskussioner eller overhovedet taget Ordet under disse. Der

burde være mindst 10 unge Assurandører, som vare kvalificerede til at

danne sig en selvstændig Mening om de opdukkende Spørgsmaal og til

paa fyldestgørende Maade at gribe Ordet og Pennen i Diskussionen. I

andre Fag udfoldes der nu til Dags det mest anstrængende og opofrende

Arbejde paa de unges fagmæssige Uddannelse. Men hvad gør Assuran

dørstanden for sine unge?*) Intet, absolut intet. Er det af Frygt for at

uddanne Konkurrenter? Jeg vægrer mig ved at tro clerpaa. Nej, det er

a f mange andre mere tilfældige Grunde. Her havde Forsikringsforeningen

den smukkeste Opgave at virke for, og en Opgave, som kunde samle alle

Brancher. De unge skal saa langt fra holdes nede, at de tværtimod paa

enhver Maade skal hjælpes frem.

For Øjeblikket findes der desværre af de nævnte 10 unge kun underteg

nede; jeg har saaledes ved Tidernes Ugunst faaet anvist det nogenlunde

utaknemmelige Hverv, som jeg, for at Sagen ikke skal blive behandlet for

højtidelig, med et jævnt Ord vil tillade mig at kalde: at „doile“ Forsikrings

foreningen op — og jeg skal ikke svigte min Pligt i saa Henseende. Jeg

aspirerer derimod aldeles ikke til at være Fører og savner ogsaa flere af de

dertil fornødne Egenskaber: Jeg har for liden Ærbødighed for en Majori

tet som saadan, jeg har for udpræget Antipati mod alt, hvad der falder ind

under Begreberne: Floskler, Fraser og overleverede Talemaader, og jeg har

endelig for stor Respekt for saavel andres som min egen ærlige Overbe

visning; jeg mangler endvidere bl. a. den fornødne slagfærdige Dialektik.

*) Forøvrigt kunde man ogsaa spørge, hvad Assurandørstanden som saadan gør for sine

Gamle og for Assurandørers Enker og Børn.