68 / 230
Det maa indrømmes, at Bache ikke sparede sig selv i den kom
mende Tid. Han optraadte i Aarets Løb to Gange som Foredrags
holder, første Gang med et Emne indenfor den i Foreningen hidtil
saa stærkt forsømte Ulykkesforsikring. Han søgte dernæst ved
energisk Agitation blandt Ulykkesassurandørerne at faa realiseret
Tanken om Oprettelsen af Faggrupper indenfor Foreningen, fore
løbig for Ulykkesforsikringen, og fik ogsaa samlet nogle Under
skrifter paa en Henvendelse til Bestyrelsen. Forslaget kom til Be
handling paa et Foreningsmøde den 23. April, hvor det imidlertid
led et forsmædeligt Nederlag, idet det kun opnaaede en Tilslut
ning af 4 Stemmer; ved et mærkeligt Træf stiftedes kun to Uger
senere Dansk Ulykkesforsikrings-Forening. Endelig udkastede
Bache i Efteraaret 1902 en omfattende Plan om Afholdelsen af
et nordisk Forsikringsmøde i København i Sommeren 1904, i
hvilken Anledning han bl. a. ogsaa rettede Henvendelse til For
sikringsforeningens ledende Mænd.
Men her stødte han paa en Modstand af særlig Art. Det viste
sig nemlig, at Foreningen ikke alene var blevet „dollet“ saa meget
op, at det samlede Antal Møder i 1902 (incl. Baches Foredrag)
var steget til ti, der tilmed i Modsætning til foregaaende Aar
havde været ualmindelig velbesøgte og ogsaa godt fordelte over
de forskellige Brancher, men Bestyrelsen havde allerede gennem
længere Tid selv arbejdet med Planen om at afholde en nordisk
Brandforsikrings-Kongres og Udstilling i Sommeren 1903. Under
disse Omstændigheder havde Bestyrelsen ingen Interesse af at
støtte Baches Forslag, og da det yderligere viste sig, at der heller
ikke indenfor Livs- og Ulykkesforsikringskredse var nogen særlig
Stemning for dette, lod Bache det falde, og alle Parter enedes
derefter om at søge Bestyrelsens Forslag gennemført.
Paa Aarsmødet 1903 kunde Fritsche derfor med Stolthed gøre
Rede for Sæsonens glorværdige Forløb. Medlemsantallet var ste-
66