ForsikringsforeningenKøbenhavn

get fra 136 til 152, Foredragsvirksomheden havde blomstret som

aldrig før, og den paatænkte store Kongres med tilhørende Ud

stilling vilde utvivlsomt kaste forøget Glans over den snart tyve

Aar gamle Forening. Og det mærkeligste af det hele: I Triumfa

torens Følge vandrede Oppositionens Fører, omend ikke lænket

til Sejrsvognen, saa dog i al Fald afskaaret fra at kunne gennem

føre det saa overmodigt bebudede Angreb.

Generalforsamlingen bemyndigede Bestyrelsen til at anvende

indtil 1000 Kr. af Foreningens Kasse som Bidrag til Kongressen,

og i den følgende Tid udfoldede Bestyrelsen en stærk Aktivitet

for at lægge alt tilrette og navnlig for at skaffe den fornødne

Garantikapital tilveje. Men her led man en smertelig Skuffelse.

I sidste Øjeblik, da næsten alt var klappet og klart, meddelte en

af Hovedgaranterne, at hans Selskabs Tilsynsraad havde nægtet

Bevillingen, og hermed bortfaldt automatisk diverse Tilsagn fra

anden Side. Men ikke nok hermed. Indenfor Foreningen selv

rejste der sig blandt Medlemmerne Stemmer mod Foretagendet,

og Enden paa det hele blev, at Kongressen maatte afblæses. Ikke

mindst Fritsche følte dette som et personligt Nederlag, men hans

gode Humør fornægtede sig dog ikke, da han ved en senere Lej

lighed skildrede, hvorledes Bestyrelsen var blevet svigtet af Med

lemmerne og maatte „sidde paa den vaade Sky og blæse Trom

pet“ .

Det var ingen Triumfator, der i Juli 1903 paa det første ordi

nære Møde efter Kongressens Afblæsning gjorde Rede for Be

givenhedernes Udvikling. Fritsche erklærede kort og godt, at da

Bestyrelsen trods alle gyldne Ord ikke havde fundet tilstrækkelig

Støtte hos Medlemmerne, vilde den fratræde paa et ekstraordi

nært Møde tre Maaneder senere, saa meget mere som der inden

for Bestyrelsen var opstaaet Tvivl om, hvorvidt Foreningens Or

ganisation vedblivende var tidssvarende. Naar Medlemmerne var