73 / 230
Det vil altsaa ses, at Forsikringsforeningen ved sin Indgriben
havde reddet, hvad reddes kunde. Onde Tunger paastod ganske
vist, at de Indrømmelser, de paagældende Ministerier havde
gjort, fulgte af sig selv, og at Selskaberne ved eventuelt at gaa
Rettens Vej kunde have opnaaet det samme. Men sligt lod sig
jo bagefter ikke bevise.
Den tredie Fase af Forsikringsforeningens Forhold til Skatte
lovene tog sin Begyndelse, da Resultatet af Skatteligningen for
det første Aar forelaa og de herværende udenlandske Selskaber
fik at se, hvilke Skatter de skulde betale. Atter opløftedes et uhyre
Jammerskrig, der med Transmission over Berlin, London og
Stockholm vendte forstærket tilbage hertil i Form af indignerede
Protester. Saaledes vedtog bl. a. den svenske Forsikringsforening
i Oktober 1904 en højtidelig Resolution, hvori det svenske Uden
rigsministerium opfordredes til ad diplomatisk Vej at søge tilveje
bragt Ligestillethed i Henseende til Beskatning mellem danske og
svenske i Danmark arbejdende Forsikringsselskaber. Men allerede
en Maaned tidligere havde den danske Forsikringsforening paany
taget Affære og til at begynde med indkaldt Repræsentanterne
for de udenlandske Ziz^forsikringsselskaber til Møde. Resultatet
af en fornyet Henvendelse til Indenrigsministeriet blev dog atter
i første Omgang negativt, men Sagen fik ikke Lov at dø hen, og
endelig i 1907 lykkedes det ved en Tilføjelse til Livsforsikrings
loven at skabe Mulighed for ensartet Beskatning. Da havde imid
lertid ca. Halvdelen af de udenlandske Livsforsikringsselskaber
allerede opgivet deres Virksomhed her i Landet, først og frem
mest som Følge af Livsforsikringslovens Fremkomst, men vel ogsaa
i nogen Grad paa Grund af de stramme Skattebestemmelser.
Ogsaa Repræsentanterne for de udenlandske i?rø72i/forsikrings-
selskaber blev i Slutningen af 1904 indvarslet til Møde i Forsik
ringsforeningen, idet der herskede Utilfredshed med, at Reassu
7 1